Bogs not bags! Eller hvorfor jeg nu bruger jord uden sphagnum

Sommerferien er slut. Og udover hverdagens tilbagekomst betyder det tid til at forspire igen. Læs mere om, hvad jeg sår på denne tid af året i dette indlæg, for det er ikke det, det skal handle om her. Næh, det handler om, hvad jeg sår i. Altså gromediet.

I foråret ringede jeg rundt til et par planteskoler i området for at høre, om de solgte jord uden spagnum. Den første medarbejder, jeg talte med, forstod ikke, hvad jeg spurgte efter. Hun sagde, at de skam både havde jord og spagnum, men var ikke klar over, at der er blandet spagnum i det meste af den pottejord, krukkemuld, eller hvad de forskellige produkter nu kaldes, der forhandles.

Det andet planteskolemenneske var helt med på baggrunden for mit spørgsmål og kunne tale med om forskellige produkter uden spagnum, de havde afprøvet. Så dér tog jeg hen og købte ind.

Her ses et af forårets forsøg med at forspire i såjord henholdsvis med og uden spagnum i såjorden. Nedenfor kommer forklaringen på, hvorfor det er vigtigt. Her er det forskellig slags salat. Alle spirer vokser nogenlunde lige fint.

For jeg er nemlig gået over til at bruge jord uden spagnum til krukker og forspiring. Og hvorfor så det? Det kommer jeg til om lidt. Først lige til dem, der måske ikke er helt med:

Hvad er spagnum?

 Spagnum er en familie af mosser, som vokser i visse moser og vådområder. På grund af mossets egenskaber kan meget få andre planter vokse her, og det organiske materiale fra det døde mos hober sig op i lag over laaang tid, tusinder af år, og fordi miljøet er surt (altså lav ph-værdi), og der er ganske lidt ilt tilgængeligt i det våde miljø, så nedbrydes det organiske materiale meget langsomt og kun delvist. Det er også derfor, at moselig som den ifølge Silkeborg Museum mest kendte dansker i England, Tollund-manden, er så velbevarede.

 Spagnum er gennem mange år blevet brugt som en vigtig komponent i den jord, vi køber i supermarkeder og havecentre, blandt andet fordi det som en anden supersvamp kan suge vand, som langsomt frigives til planterne, samtidig med at det også indeholder ilt og derfor giver gode betingelser for rødderne, så der stadig kan komme luft til, selv om der er meget vand i jorden.

Mere salat. Igen ikke den store forskel mellem spirerne i spagnumfyldt og -fri såjord.

 OG så til det med hvorfor ikke spagnum.

For det første er spagnum ikke en bæredygtig ressource, forstået på den måde at det tager utroligt lang tid for tørv af spagnum at dannes, så når først spagnum er høstet, tager det århundreder for tørvemosset at genetableres. Ja, ifølge det britiske svar på Haveselskabet, RHS, tager det 100 år at gendanne 10 cm tørvemos. I samme periode estimerer de, at der høstes 22 meter.

 I Danmark er der ganske få højmoser tilbage, og de er fredet, så den spagnum, vi henter hjem i sække fra planteskolen eller supermarkedet, kommer typisk fra andre lande som Sverige, Holland eller Baltikum. For at høste tørven, drænes moserne, og det organiske kulstof, som normalt står under vand, kommer i kontakt med ilt, og så accelereres nedbrydningen, og kulstoffet omdannes til CO2, som frigives i atmosfæren.

Spirerne med og uden spagnum er flyttet ud i minidrivhuset for at vænne sig til udelivet.

 Og her har vi problemet. Tørvemoserne har nemlig en fantastisk evne til at binde CO2. Meget mere end træer, som vi hører meget mere om. Tørvemoserne fungerer som verdens største ’carbon sink’, altså et naturligt CO2-lager.  Ifølge denne podcast , som er et ganske interessant interview med ’the Queen of Peat’*, Dr. Merritt Turetsky, som er økosystemøkolog og professor ved University of Colorado Boulder, så lagres omkring 30% af verdens landbaserede kulstof i tørvemoser på trods af, at disse kun dækker 3% af jordens overflade. ('*peat betyder tørv).

Verdens tørvemoser lagrer mere CO2 end regnskoven, ja faktisk lagrer verdens tørvemoser mere kulstof end alle verdens skove tilsammen (ifølge det engelske haveselskab RHS). Så det er ikke småting, vi taler om. Ud over at være lidt uhyggelige (hvis I har set Ringenes Herre er I med), er de pænt seje, sådan nogle moser og mosser.

 Så dem og deres evne til at lagre CO2 skal vi være gevaldigt glade for. Men desværre så frigives CO2’en, når moserne drænes for at blive til spagnum til os, landbrugsjord, eller hvad der nu måtte være af grunde. Det forklares meget pædagogisk i denne lille illustrerede fortælling fra the New York Times.

 Og der er også andre grunde til at passe på tørvemoserne, som fx er de er levesteder for visse dyr og planter, der har tilpasset sig lige netop det miljø, og at de bidrager til at rense drikkevand.

Bogs not bags! – og alternativerne til spagnum

 ’Bogs not bags!’ er sloganet, som RHS har for deres ’peat free pledge’, altså deres løfte om ikke at bruge spagnum i deres (ret så omfattende) foretagender. England er vel verdens mest havetossede land, og når RHS kan finde ud af at blive spagnumfri, ja så kan min lille have i hvert fald også.

 Og de har efter min mening fat i noget derovre i England, for dér bliver det fra næste år forbudt at sælge produkter med spagnum til almindelige haveejere. Så der er man nødt til at finde på noget andet. Og hvad er så det ‘andet’?

 Jo, der findes efterhånden en del alternativer til spagnum, og selv om den ellers venlige ekspedient fra den første planteskole, jeg ringede til, var et stort spørgsmålstegn, så forhandles de mange steder. Spagnumfri muld er typisk fremstillet af træ, fx bark, savsmuld eller træfibre. Det kan også være restprodukter fra produktion af kokosmælk eller kokosolie, som typisk kaldes kokosjord, kokosmuld eller den slags i Danmark. Det er lavet af kokosfibre altså skallen eller behåringen på kokosnødder.

Her er et et af de produkter, jeg testede. Dette er baseret på en blanding af træ og kokosfibre.

 Andre produkter igen kan være baseret på uld, eller kompost fra haveaffald, som blandes med materialer som grus, sand eller perlite, så man opnår samme balance mellem noget, der holder på fugten, og noget der sikrer ilt til rødderne. Det er virkeligheden det, man gerne vil have, når man er små planterødder.

 Jeg har testet et par af alternativerne, og her er mine erfaringer indtil videre:

Forspiring

 Jeg har testet såjord, som er lavet af henholdsvis kokosfibre og bark. Og det er gået ganske fint. Jeg hælder til barkløsningen, fordi kokosfibrene – selv om det er et restprodukt – jo må transporteres fra de breddegrader, hvor kokosnødder vokser, og det er ikke lige om hjørnet. Jeg gætter på, at barkmulden er et restprodukt og at træerne ikke fældes af den grund, men ved det dog ikke med sikkerhed.

Min helt uvidenskabelige test foregik ved, at jeg såede samme slags frø i såjord henholdsvis med spagnum og uden, og begge dele spirede. Måske var der en anelse færre frø, der spirede i alternativet, men det var så lille en forskel, at jeg ikke er helt sikker. Og jeg fik masser af gode planter.

Sjovt nok var det på rødderne, at jeg kunne se den største forskel. Spirerne til venstre er dyrket i såjord baseret på bark, og spirerne til højre er dyrket i såjord med spagnum. Som I kan se, er rødderne til venstre mere forgrenede. Måske fordi jorden var lidt mere kompakt og derfor gav mere modstand? Jeg ved ikke, om det er en god eller dårlig ting. Spirerne voksede cirka lige godt.

Man skal dog lige vænne sig til, at alternativerne til spagnum opfører sig lidt anderledes. For eksempel var det min oplevelse, at såjorden baseret på bark sjovt nok skulle have lidt mindre vand, også selv om overfladen virkede tør. Hvilket jo sådan set er et plus, når man lige har luret det. Såjorden af bark føltes også mere kompakt end den baseret på spagnum, men spiringen var lige så fin.

Potteplanter

 Jeg forsøgte mig også med at ompotte potteplanter i barkmuld. Det er også gået fint. Min fornemmelse er dog, at barkjorden indeholder lidt mindre gødning, så jeg tilføjede lidt flydende organisk gødning til mine ompottede potteplanter, selv om de lige havde fået frisk jord (det ville jeg normalt først gøre efter et par måneder).

Planten nederst, en mølplante, er pottet om i barkmulden, og den er allerede vokset så meget, at den snart skal pottes om igen.

Krukker udendørs

 I havens krukker har jeg primært brugt hjemmelavet kompost. Den samme som jeg bruger i køkkenhaven, som er lavet af en skøn blanding af haveaffald, grøntaffald og hønsemøg. Du kan læse mere om min kompostbestættelse her. Jeg bruger dog ikke hjemmelavet kompost indendøre, da der er lidt for meget liv i det. Orme, bænkebidere, skolopendre og den slags holder jeg kun af udendørs.

Men derude har jeg ganske enkelt plantet i ren hjemmelavet kompost, og det virker glimrende.  Dog får jeg ukrudtsfrø med, så jeg har måttet luge lidt i krukkerne, så nu eksperimenterer jeg med at fylde krukkerne 3/4 op med kompost, og så toppet op med muld uden spagnum for den sidste fjerdedel, så ukrudtsfrøene ikke får lys. Det lader til at virke.

Disse to gange anisisop er plantet i kompost fra haven toppet med spagnumfri kompost, og de er blevet enorme. Den til venstre hedder ‘Golden Jubilee’, hvilket refererer til bladene. Det er nemlig meningen, at de skal være gullige, så farven skyldes altså ikke mangel på næring.

Vil du være med?

 Så hvorfor ikke gøre som mig og RHS og gå i gang med at øve sig i at bruge de alternativer, der findes? Start i det små, og så kan du udvide, når du får lidt erfaring med det. I år såede jeg kun halvdelen af mine frø i spagnumfri jord, for jeg var lidt bekymret for resultatet. Næste år vil jeg være mere modig.

Jeg kommer helt sikkert til at teste videre, og der kommer sikkert også flere produkter at vælge mellem efterhånden som viden om spagnum og de gode grunde til at undlade at bruge det bliver mere udbredt.

Og spørg også gerne efter spagnumfri jord og såjord på din lokale planteskole for at skabe større opmærksomhed om det, og for at vi får flere gode alternativer at vælge mellem. Og vær opmærksom på, at brug af ord som økologisk, bæredygtig eller lignende ikke nødvendigvis betyder, at jorden er spagnumfri. Her må du læse varedeklarationen eller endnu bedre: spørge.

Og fortæl ellers dine forældre, din nabo og din bedste haveven om det, hvis du orker. Tørvemoser er muligvis mindre sexede end regnskove, men det er vigtigt at bevare dem.  

Tak fordi du læste med. Hvis du vil se mere fra min have, så kan du følge med på Instagram. Her er jeg @sorte.negle.

Og husk også, at I kan få et ping i mailboksen, når der er nyt fra mine Sorte Negle. Nederst på siden kan I skrive jer på mailinglisten. Eller I kan sende en mail med jeres spørgsmål til altidsortenegle@gmail.com. Jeg skal nok svare, selv om jeg ikke altid er hurtig på tasterne.