Sensommersåning

Jeg har været så heldig at holde den sidste uge af min ferie hjemme. Jeg skal love for, at det var stukket af i løbet af de 14 dage, vi var på tur: gangene i køkkenhaven var groet til i ukrudt, snerlerne havde som sædvanlig forsøgt at overtage rosenhækken og så meget andet, sivene var vokset op gennem græsplænen tættest ved søen. Jeg tænker nogle gange på, hvor kort tid der mon ville gå, før det ville holde op med at ligne en have, hvis man lod stå til. Men det ER en have, og her bestemmer jeg. Nogle gange.

Det har været en fornøjelse for en gangs skyld at have tid til at tage haven ved hornene, inden jeg møder på kontoret. Jeg plejer ellers at se lidt opgivende og overbærende til på denne tid af året, når det hele gror fra mig.

Og i dag blev det tid til genstarte køkkenhaven og så ting og sager til efteråret og vinteren. Der er huller i køkkenhaven, der skal fyldes ud, efter at løg, spidskål, hvidløg, koriander, salat, gulerødder, rødbeder og meget andet er blevet høstet. Og der er masser, som vil vokse fint i de næste måneder.

Frøene får indtil videre lov til at spire udendøre. Hos mig bliver der simpelthen for varmt inde, og blandt andet salat vil helst ikke have det alt for varmt, når det spirer.

Og der er faktisk meget, der kan sås her de første par uger i august, som du kan få glæde af langt hen i vinteren - ja måske endda helt til foråret, hvis vinteren ikke bliver alt for barsk. Jeg forspirer hele molevitten bortset fra vintergulerødder og radiser, så har jeg styr på det, og planterne klarer sig bedre mod snegle og den slags.

Her kan du se, hvad jeg har sået:

Det her billede er fra december måned. Jeg dækker planterne til med fiberdug i de kolde måneder. Det beskytter mod vind og holder lidt på varmen fra jorden.

Salat

Salat gror bedst, når det ikke er alt for varmt, og der er mange sorter, der egner sig til at dyrke i de kolde måneder. Du kan næsten høre det på navne som ‘Brune d’hiver’, ‘All year round’, ‘Merveille des quatres saisons’ og ‘Winter Density’. Det er bare nogle af de sorter, jeg har sået her i weekenden. Men jeg har sået mange flere, for jeg er stadig ved at eksperimentere med, hvad der klarer sig bedst gennem vinteren. ‘Lollo Rosa’ dur for eksempel ikke, har jeg opdaget. Planterne rådner for mig, når det bliver for vådt.

Salatrucola klarer sig til gengæld virkelig godt, så jeg har sået to forskellige sorter: ‘Sweet Oak Leaf’ og ‘Astra’. Ja, jeg har faktisk sået alt for meget. Jeg ved det godt, men jeg først kommer i gang, er det svært at vælge noget fra. I virkeligheden kan vi klare os med en håndfuld salathoveder, for hvis du nøjes med at høste de yderste salatblade og lader bladene i midten være, så vil planten vokse videre, og du kan høste over lang tid. Men jeg har svært ved at begrænse mig, og så kan naboer og familie høste lidt med.

Sådan ser salaten ud, når jeg har høstet af de yderste blade i mange, mange uger. Det ligner næsten miniaturetræer. Her er det Lollo Rosa i starten af juni.

Koriander, dild og kørvel

Koriander, dild og kørvel behandler jeg på nogenlunde samme måde, og de har det til fælles, at sår man dem nu, så kan de faktisk vokse videre hele vejen til foråret, hvis man er lidt heldig. Særligt koriander og kørvel kan faktisk tåle en hel del kulde. Dild har jeg endnu til gode at lykkes med, men jeg har læst, at man kan og har sået noget. Måske det går i år.

Og ligesom for salat gælder det, at hvis du nøjes med at høste de yderste blade af kørvel og koriander og lader de nyeste i midten være, så vil planten bare blive ved med at producere nye blade til dig i lang, lang tid. Jeg sår to forskellige sorter af koriander: ‘Zesty Lemon’ og ‘Cruiser’. Kørvel er der sjældent et stort udvalg af, så den hedder bare ‘kørvel’ på pakken. Ingen dikkedarer dér.

Koriander under fiberdug i december.

Jeg synes faktisk, at det fungerer meget bedre at så koriander og kørvel her i sensommeren end i foråret, for planterne er programmeret til at gå i blomst, når dagslængden er som i juni måned. Eller faktisk er det nattens (korte) længde, der er signal til, at det er sikkert at blomstre på den tid, og så holder bladene op med at være interessante for os. Så den koriander og kørvel, vi sår nu, ja det vil faktisk først blomstre til næste sommer, hvis det ellers overlever vind og vejr.

Forårsløg

Jeg har også sået en række potter med forårsløg. Jeg har tidligere haft held med sorten ‘White Lisbon’, så den har jeg sået igen. I år prøver jeg også sorterne ‘Ramrod’ og ‘Apache’. Den første skulle være egnet til at dyrke om vinteren, og den anden er flot rød og hurtigtvoksende, så jeg skulle gerne kunne høste af den, før det for alvor bliver koldt. Jeg forspirer forårsløg i små potter med 5-7 frø i hver. Når det er spiret til nogle lange fnullerter på 4-5 cm, så planter jeg hele molevitten samlet ud. De kan sagtens vokse i en lille klump.

Smukt er det sådan et løg. Her er det ‘White Lisbon’.

Orientalske blade

Mange af de orientalske bladgrøntsager er virkelig en fryd for øjet og en fornøjelse i salaten. Mange af dem har lidt mere umpf i smagen end traditionelle salater, og det kan virkelig få en salatskål til at blive et festfyrværkeri. Min favorit er ‘Red Frills’, som er utroligt smuk, men jeg sår også komatsuna og pak choi - både i en grøn og en rød variant. Det gælder om at plante sin komatsuna og pak choi på sit mest sneglesikre sted, for de slimede bæster er også ret vilde med det. ‘Red Frills’, som er i familie med rucola, er de ikke så vilde med, heldigvis.

Her er det den smukke salatsennep ‘Red Frills’. En favorit.

Grønkål, palmekål og spidskål

Jeg har ikke tidligere sået kål så sent på året, så jeg ved ikke, om det kommer til at virke, men jeg har læst, at man kan, og eftersom mine høns forcerede hegnet til køkkenhaven forleden dag og spiste al min grønkål og palmekål, ja så har jeg sået en ny omgang. Jeg har også sået et par spidskål, som jeg har læst mig til, at man kan være heldig at få til at overvintre og så få nogle tidlige hoveder i foråret. Det må prøves. Det værste, der kan ske, er, at jeg har spildt 20 frø og 10 minutter.

Sådan ser det ud, når jeg om vinteren lusker ud med lommelygten i mørket efter palmekål.

Radiser og vintergulerødder

Radiser har jeg både prøvet at så direkte og forspire. Det går helt klart bedst for mig, når jeg sår dem direkte. Og der er mange forskellige og flotte sorter. I dag har jeg sået den klassiske ‘French Breakfast’, den smukke lilla ‘Amathyst’ og endelig ‘Red Head’, som har et fint rødt-hvidt farvespil. Radiser smager fantastisk i tynde skiver med lidt god olivenolie og et drys salt.

Jeg har også sået vintergulerødder. Muligvis er det lidt for sent, men vi får se. Nogle gange går det jo alligevel, selv om man ikke helt følger opskriften. Gulerødder sås også direkte, for det er jo roden, man vil spise, og den bliver krøllet, når man planter om, eller den støder på potten.

Et bundt radiser af forskellige sorter - lige trukket op af jorden.

Spinat og bladbede

Spinat trives virkelig godt i de kolde måneder, og sår du planterne nu, kan du have glæde af dem i mange måneder, ligesom med salat, koriander og kørvel. De høstes også på samme måde: pluk bladene udefra og lad de midterste sidde og vokse videre. Det samme gælder bladbede, som kan fås i nogle ret fine farver med røde og gule stilke. Jeg havde dog kun frø tilbage af de grønne, så det blev dem i denne omgang.

Et kig til spinaten en kold dag i marts. Det er næsten ikke til at tro, at den er sået syv måneder tidligere.

Så måske du også lige skulle kaste dig ud i at så lidt til vinteren? Når du høster løbende, som jeg har beskrevet, så kan fem salathoveder og spinatplanter række langt. Du kan købe frø på nettet eller på planteskoler, hvis du ikke allerede har et lager. Hvis du er i tvivl om, hvordan du forspirer, så kan du læse mere om det her. God fornøjelse.

Og hvis du vil følge med i, hvordan det går med køkkenhaven over vinteren, kan du følge med på Instagram. Her er jeg @sorte.negle, eller du kan skrive dig på mailinglisten og få en e-mail, når der er nyt på bloggen.