Sæt gang i vintervitaminerne

Sæt gang i vintervitaminerne

Jo skam! Vi skal da så igen.

Og der er mange gode ting at sige om det. For det første kan vi faktisk dyrke en eller anden form for grønt næsten hele året på vores breddegrader, hvis vi er lidt snedige, så vi får masser af vitaminer til at holde os kørende i mørket og kulden. Og for det andet, så får det post-sommer-bluesen til at lette lidt - i hvert fald for mit vedkommende. For så er der masser at følge med i udendørs. 

Og hvorfor ikke prøve? Sidste år såede jeg blandt andet rucola, pak choi, orientalsk bladgrønt og spinat, og det gik faktisk ret så godt. 

Rucola kunne jeg høste helt til starten af marts. Det samme gjaldt pak choi og de orientalske blade. Spinaten blev til gengæld spist af snegle, så den så jeg ikke noget til. Men jeg såede også frøene direkte i jorden, og klog af skade forspirer jeg nu det meste. Så er succesraten bare en helt anden (læs her, hvordan man gør det).

Syn som dette får man med, når man går i haven i de kolde vintermåneder. Her er det palmekål foran bøgehækken. Jeg har små planter af palmekål klar til at plante ud nu, som forhåbentlig kan vokse sig til de næste måneder.

Syn som dette får man med, når man går i haven i de kolde vintermåneder. Her er det palmekål foran bøgehækken. Jeg har små planter af palmekål klar til at plante ud nu, som forhåbentlig kan vokse sig til de næste måneder.

Og i år udvider jeg projektet, for jeg har studeret i mellemtiden, og der er meget mere, som vi burde kunne så nu. Og jeg kan love jer, at det føles som luksus at gå i haven midt i den mørke vinter og hente friske grønne blade til salaten. Eller at høste tidligt i foråret, hvor man ellers stirrer utålmodigt og bebrejdende på de langsommelige forårssåede grøntsager.

Lige nu vokser småplanterne generelt hurtigt. Jorden er varm og fugtig, og der er masser af huller i køkkenhaven, der kan fyldes ud. Kartofler fx skal gerne være høstet nu. Der er også plads efter de grønne bønner og ærter hos mig. Og der er bart efter salat, som jeg har høstet før sommerferien. 

Men det er sidste udkald. Vi skal i sving og så i tide, så planterne når at få en god størrelse, inden det bliver rigtig mørkt. 

Nogle af de ting, jeg sår nu, giver måske ikke den helt store høst i år. Men planterne overlever med lidt held de mørke måneder og så går de i gang med at vokse igen, så snart lyset begynder at vente tilbage, og jeg kan spise dem, mens de ting, jeg sår om foråret, gror sig store.  

Her er, hvad jeg skal dyrke og hvordan:

Forspiret salat sået i slut august

SALAT

I slutningen af august og starten af september kan du så salat. Jeg forspirer i små potter, og så planter jeg småplanterne ud i køkkenhaven i september. Mange slags salat kan faktisk godt tåle en smule frost.

Gode sorter er ‘Marvel of Four Seasons’ og ‘Grenoble Red’, som er en bataviasalat. Og jeg forsøger mig med et par andre sorter hjertesalat ‘Little Gem’, ‘Mathilda’ og ‘Red Salad Bowl’ for at se, hvordan de klarer sig. Og så rucola som nævnt, som faktisk trives bedst når den sås på denne tid af året, fordi xx. 

Høst de yderste blade af salaten løbende, så kan du høste fra samme plante over mange uger. Høst også gerne de yderste blade inden vinteren og dæk planten med fiberdug. Så skulle den gerne overleve, og du kan høste igen i marts og flere måneder frem - fra den samme plante. Her er det Lollo rosa-salat.

Høst de yderste blade af salaten løbende, så kan du høste fra samme plante over mange uger. Høst også gerne de yderste blade inden vinteren og dæk planten med fiberdug. Så skulle den gerne overleve, og du kan høste igen i marts og flere måneder frem - fra den samme plante. Her er det Lollo rosa-salat.

Feldsalat er meget kuldetolerant og nem at dyrke. Men jeg er ikke så vild med at spise den, så den er ikke på min liste i år. Men hvis det er noget for dig, så prøv den også. 

Plant dem relativt tæt, så de kan varme hinanden lidt i de kolde måneder. 10-20 cm mellem planterne. Snegle kan være et problem. Jeg har sat en reminder på min telefon hver aften, hvor jeg tager en runde og hakker de dræbersnegle, der lusker rundt derude. 

Forspiret spinat klar til at blive plantet ud i køkkenhavn.

Forspiret spinat klar til at blive plantet ud i køkkenhavn.

SPINAT

Spinat kan sås nu, og jeg vil klart anbefale at forspire dem, så planterne bedre kan modstå snegle, når de plantes ud. Spinat spirer hurtigt, og plantes ud, når de har fået et par rigtige blade. Tjek for snegle det første stykke tid. Når planterne først har fået lidt størrelse, plejer det ikke at være det store problem.

Jeg har allerede frø af forskellige sorter liggende, så som et lille forskningsprojekt sår jeg både ‘Giant Winter’, ‘Early Giant Leaf’ og ‘Nores’, og så må jeg se, hvilke sorter der klarer vinteren bedst. Ellers skulle ‘Medania’ og ‘Red Bordeaux’ også være gode. 

Koriander fra køkkenhaven har en helt anden tekstur, end den du køber i supermarkedet.

Koriander fra køkkenhaven har en helt anden tekstur, end den du køber i supermarkedet.

KRYDDERURTER

Efter sigende er der en enorm forskel på koriander og kørvel, der sås om foråret, og den du sår nu. Når du sår om foråret, går planterne i blomst ret hurtigt. Det handler om dagens længde, og de er programmeret til at blomstre på et særligt tidspunkt. Dem du sår i sensommeren derimod, ja dem kan du begynde at høste af i oktober, og så kan du plukke af dem helt frem til marts-april. Har jeg læst mig til. Det skal da prøves. 

Persille kan du også også plante ud nu. Jeg vil ikke anbefale at så det selv, for frøene er enormt længe om at spire. Køb i stedet nogle småplanter hos grønthandleren og split potten ad og plant de små persilleplanter ud individuelt på en række. 

FORÅRSLØG

Jeg har aldrig prøvet at dyrke forårsløg, men jeg har læst mig til, at man kan have held med at så løg nu. De vokser stille og roligt i efteråret, går i stå over vinteren og gror videre, når lyset begynder at vende tilbalge, så du kan begynde at høste igen i det tidlige forår, sådan omkring marts-april. Det skulle virke med stort set alle sorter af salatløg og forårsløg.

Jeg forsøger mig med sorterne ‘Apache’, som er en virkelig flot, sprød rødlilla sort af forårsløg, og ‘Ramrod’, som er et meget kuldetolerant forårsløg med en fin mild smag. Noget af det sjove ved at dyrke dine egne grøntsager er, at der findes så utrolig mange sorter, som du aldrig ser i butikkerne.

Løg spirer ikke i alt for varme temperaturer, så jeg stiller mine såbakker i et skyggefuldt hjørne og håber på det bedste. Jeg dumper 4-6 frø i samme lille potte, så vokser de op i en klump, som jeg planter ud samlet. Når de skal høstes, vrides de forsigtigt fra hinanden. 

Orientalske blade sået i august direkte i køkkenhaven

ORENTALSKE BLADE 

Orientalske blade er en samlebetegnelse for mizuna, komatsuna, pak choi, tatsoi og den slags. Der findes virkelig mange forskellige sorter, og mange af dem er meget smukke med røde bladribber eller helt røde blade. Og de er tilfredsstillende at dyrke, for de vokser hurtigt.

De fås nogle gange i frøblandinger, men i år har jeg suppleret med nogle poser med rød pak choi af sorten ‘Purple rain’, komatsuna - som også kaldes spinatsennep - af sorten ‘Komred’. Og så prøver jeg ethiopisk grønkål ‘Garlic Kale’, der skulle smage af hvidløg som frisk og mere som grønkål senere, og som i øvrigt skulle gro godt i et køligt klima. 

Pak choi vokser hurtigt, men snegle er ret glade for den, så hvis du er meget plaget af dem, skal du måske holde dig til andre sorter. 

FORÅRSKÅL

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det på dansk. ‘Spring cabbage’ er en ting i England, og jeg tror, at det er spidskål, som man dyrker over vinteren og høster tidligt på året. Og selv om vintrene i England muligvis generelt er en smule mildere end de danske, så kan man jo være heldig. Jeg har bestilt sorten ‘Greyhound’, som er en spidskål, der er ret kuldetolerant, og så ser jeg, hvad det bliver til. 

Planter, der sås nu, burde kunne nå at blive så store før jul, så de kan modstå kulden. I de mørkeste måneder står de bare, og når så det bliver lysere igen, så begynder de at danne hoveder, som vil være klar til høst i april-maj, hvor det meste af det, der er sået om foråret stadig er småtterier. Man kan også vælge at spise bladene løbende. 

Sådan så det ud i februar-marts måned, hvor jeg har høstet af både rucola og den orientalske salatsennep. Kort tid efter det her billede blev taget blev planterne rykket op, og nye forspirede sager blev plantet ud i stedet.

Sådan så det ud i februar-marts måned, hvor jeg har høstet af både rucola og den orientalske salatsennep. Kort tid efter det her billede blev taget blev planterne rykket op, og nye forspirede sager blev plantet ud i stedet.

Jeg kommer til at dække de fleste af småplanterne med fiberdug i de koldeste måneder, for om vinteren kan sultne fugle finde på narrestreger som fx at hive dine småplanter op af jorden og så beskytter det lidt mod det værste frostvejr. 

Generelt forspirer jeg det hele, og det lyder måske voldsomt. Men jeg sår ret få af hver slags, så opgaven er egentlig overkommelig. Fem salathoveder, hvor du løbende høster de yderste blade, kan faktisk give dig ret meget salat, og det tager kun fem minutter at så dem. 

Frøposer til vintersåning

Frøene har jeg bestilt hos det engelske Chiltern Seeds, men der findes masser af gode danske leverandører også - prøv fx Fuglebjerggaards netbutik eller Solsikken. 

Og du kan jo bare prøve med et par af de ting, som du bedst kan lide at spise, og overlade resten til mig. Jeg har tænkt mig løbende at dele mine erfaringer - her på bloggen, men også på Instagram med hashtagget #dittesvintervitaminer. Du kan finde min profil her.

Hvis du scroller helt ned på siden her, kan du skrive dig på mailinglisten, så du får en ping i mailboksen, når der er nyt på bloggen.

Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com, hvis du har spørgsmål, ris eller ros.



Send din ordenssans på ferie - og få mere liv i haven

Send din ordenssans på ferie - og få mere liv i haven