Ny køkkenhave 2: Hvad har Sorte Negle til fælles med Bette Midler?

Ny køkkenhave 2: Hvad har Sorte Negle til fælles med Bette Midler?

De fleste bliver nok mere sære med alderen. Og jeg tror, at det for alvor sætter ind, cirka dér hvor jeg er i livet. En af mine senest erhvervede særheder har med kompost at gøre. 

Jeg har haft have i mange år uden at fatte, hvor genialt kompost er. Jeg havde en kompostbunke, bevares, for det er jeg vokset op med. Jeg lagde pænt lidt porretoppe og gulerodsskræller på, og efter en rum tid havde jeg da også noget, som jeg en gang i mellem klattede lidt rundt i haven.

Men nu! Nu er det anderledes. Jeg er tosset med kompost. Jeg er besat af kompost. At lave det, at vende det, at bruge det. Jeg har fået kompost på hjernen, og det er ikke sådan at slippe af med.

Derfor ses jeg oftere og oftere i havens komposthjørne med en greb i hånden, mens jeg hepper på orme og andre småfolk.

Køkkenhaven sidste år i juni. Sidste år voksede den i kommunens kompost. Her til vinter har den fået et lag af min hjemmelavede, så jeg har store forventninger

Køkkenhaven sidste år i juni. Sidste år voksede den i kommunens kompost. Her til vinter har den fået et lag af min hjemmelavede, så jeg har store forventninger

Jeg må styre min trang til at samle gamle æbleskrog op fra fortorvet, så jeg kan tage dem med hjem til kompostbunken. Det er (endnu) for mærkeligt.

Jeg kan ikke holde ud, når jeg finder kartoffelskræller i den almindelige skraldespand, og min familie må - igen - tålmodigt lægge ører til, hvad der kan, og hvad der ikke kan komposteres. 

Jeg har overvejet, om jeg skulle spørge naboerne eller den lokale café, om jeg må få deres kaffegrums (også lidt for sært). Jeg har også overvejet at gå forbi parken med de store egetræer om efteråret med en stor papirpose, så jeg kan få de lækre egeblade hjem til min bunke. Det kunne jeg godt finde på en mørk aften, hvor ingen ser mig. 

Jeg putter mit ukrudt i sorte sække for at kvæle det, så det kan blive til ny krudt til haven. En rigtig toppræsterende kompostbunke bliver så varm, at ukrudtsfrø og -rødder forgår. Jeg stoler ikke helt nok på min endnu (undskyld!). 

Jeg har skrevet et komposttermometer på min ønskeliste, så jeg kan tage temperaturen på mine kompostbunker, så jeg kan se om der er ordentligt gang i processerne dernede (kan jeg mon vente så længe? Min fødselsdag er først i december). 

Jeg giver hønsene skvalderkål, pizzaskorper og mælkebøtter og fryder mig over, det der kommer ud af deres anden ende - både æg til mig og gødning til komposten

Her er jeg i gang med kompostkværnen.

Her er jeg i gang med kompostkværnen.

Jeg skraber lidt i kompostbunken, som er i gang, og fryder mig ved at se lyserøde orme sno sig dernede. Spis løs, små venner, tænker jeg, og dækker dem forsigtigt til igen. Jeg bliver vred på fuglene, når de hopper rundt derovre og pirker efter et saftigt eksemplar. Næbbet væk! Det er mit arbejdssjak. Det består af orme, bænkebidere, biller, svampe. Den slags flittige typer. 

Jeg har købt en gammel brødskærer, som jeg kan bruge til at findele visne staudetoppe fra haven, så de komposterer hurtigere. Jeg har også en kompostkværn, forstås, til grenene, som kræver maskinkraft. Jeg kværner juletræet (ærgrer mig lidt over, at jeg ikke fik fingrene i naboernes). Og de visne siv. Og jeg har lige med stor begejstring hentet tre trillebørfulde afklippede æblegrene hos genboen, som jeg laver til flis til stierne i køkkenhaven. 

Hvor mange ser skrald, ser jeg potentiale. Kompost er krudt til grøntsagerne. Kompost er en nobel bekæmper at ubudne gæster som skadedyr og svampesygdomme. Kompost giver jorden struktur (læs her, hvis du ikke er med). En frugtbar jord fuld af liv er simpelthen nøglen til en misundelsesværdig have - og især køkkenhave (læs her hvordan du nemt kan lave sådan én). Jeg ville ønske, at jeg havde forstået det tidligere. Men nu er I i det mindste indviet. I har ingen undskyldning.

Det kunne være værre, trøster jeg mig med. Alys Fowler, The Guardians haveskribent, hun komposterer sit tøj, sin avis, sine papkasser, sit hår, ja endda sine nullermænd. Som barberen på øen i søen i Halfdan Rasmussens ABC, forestiller jeg mig, bare med kompost i stedet for. Jeg holder lidt igen, mest fordi jeg ikke kan lide tanken om tryksværte, hår og farvestoffer i min jord. 

Den gamle køkkenhave får også kompost. I den dyrker jeg i år tulipaner og derefter georginer og sommerblomster.

Den gamle køkkenhave får også kompost. I den dyrker jeg i år tulipaner og derefter georginer og sommerblomster.

Indrømmet. Når jeg kigger ud en kold søndag et sted mellem november og januar og tænker, at det er tid at smække kompost på køkkenhaven, så skal jeg lige tage mig sammen. Men når jeg så er i gang derude, med rød næse og stivfrosne fingre, bliver jeg helt høj, mens jeg fylder den ene trillebør efter den anden med mit sorte haveguld. Jeg kommer ind igen - helt lykkelig med ondt i lænden, runkne fingre og varme kinder.

Efter at jeg er blevet god til det med kompost, gøder jeg stort set ikke, og i år vil jeg eksperimentere med at lade helt være. Jeg sprøjter ikke med gift. Jeg har ikke nævneværdige problemer med skadedyr (bortset fra dræbersnegle). Jeg har til gengæld langt mere held med mine planter - både grøntsager og blomster. 

Så derfor, hvis du har en have og gerne vil have den til at strutte, så vil jeg på det kraftigste anbefale, at du laver en kompostbunke. Det kan gøres på mange måder, og det kan virkelig gøres nemt. 

Du kan fx købe en stabel pallerammer, som du lægger op i en passende højde, og så fylder du ellers bare på. Læg evt. et tykt lag pap i bunden. Du kan løfte pallerammerne af én for én, efterhånden som du bruger af komposten. Eller du kan simpelthen banke pæle i og sætte noget trådhegn omkring. Du kan også købe eller bygge noget mere avanceret. Eller du kan have en lukket beholder, hvis du ikke er vild med de andre modeller. 

Jeg har to bunker: en, som jeg fylder i, og en som jeg bruger af. Hvis jeg havde vidst bedre, ville jeg have lavet tre rum, så der var en, der bare kunne stå og “brygge”. Nu løber jeg tør en gang i mellem.

Jeg har to bunker: en, som jeg fylder i, og en som jeg bruger af. Hvis jeg havde vidst bedre, ville jeg have lavet tre rum, så der var en, der bare kunne stå og “brygge”. Nu løber jeg tør en gang i mellem.

Fyld i. Gerne en god blanding af grønt (grøntrester, græsafklip fx) og brunt (grene, visne blade, savsmuld) materiale. Det er noget med, at der skal være både kvælstof og kulstof til dit arbejdssjak. Og nej, komposten lugter ikke. Det har min i hvert fald aldrig gjort. 

Jeg vender lidt rundt i min kompost en gang om måneden, så der kommer ilt til. Så går det nemlig meget hurtigere med at blive til kompost. Hvis bunken bliver meget tør, har den godt af lidt vand. Jeg vander dog sjældent. Når bunken er fuld, er det godt at dække den til med pap eller pressening. På den måde tager det kun 3-6 måneder for en bunke skrald at blive til sort, velduftende muld. Jeg har læst mig til, at vi hver især genererer 300-400 kg affald hvert år, hvoraf en tredjedel kan komposteres. Det er ret meget.

Fordel komposten ud i højbedene, i køkkenhaven, under dine frugtbuske, ved roserne, i staudebedet om vinteren. Cirka fem centimeter bare lagt ovenpå jorden. Alle steder vil den gøre godt, og du vil bare ønske, at du havde mere, mere, mere. Det er nok at gøre det én gang om året, men flere skader ikke. Tro mig. Det vil gøre en stor forskel.

Det her er, hvad det hele handler om. Masser af frodighed så du kan få mandshøje kål, georginer, stolte kavalerer - eller hvad du nu drømmer om.

Det her er, hvad det hele handler om. Masser af frodighed så du kan få mandshøje kål, georginer, stolte kavalerer - eller hvad du nu drømmer om.

Alt dette kan du smide på komposten: rå grøntrester, visne blomsterbuketter, æggeskaller, teposer, kaffegrums, græsafklip, kviste, pappet fra køkkenrullen, træaske, aviser, papkasser, bananskræller, grene (gerne i mindre stykker, ellers tager det lang tid). Put ikke citrusskaller, og tilberedt mad på komposten. De første komposterer kun meget langsomt, og det andet kan tiltrække rotter. 

Lyder det svært? Tro mig, det er det ikke. Gå bare i gang. Det hele bliver til jord før eller siden. Det gør jeg i øvrigt også. Men forhåbentlig først når jeg bliver tilpas gammel og sær.

Og hvad er det så, Sorte Negle har til fælles med Bette Midler? Jo, hun er - ligesom jeg - komplet komposttosset. Så hvis I ikke er overbevist endnu, får I lige dette Bette Midler-citat, som blev bragt i Los Angeles Times i 1996:

“My whole life had been spent waiting for an epiphany, a manifestation of God’s presence, the kind of transcendent, magical experience that lets you see your place in the big picture. And that is what I had with my first compost heap.”

Husk at stemme på Sorte Negle, som er nomineret til en Copenhagen Garden Award i kategorien årets haveblog. Det kan I gøre her.

Og husk også, at I kan få et ping i mailboksen, når der er nyt fra mine Sorte Negle. Nederst på siden kan I skrive jer på mailinglisten.

I kan også følge mig på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.

Eller I kan sende en e-mail til altidsortenegle@gmail.com med ris og ros, eller spørgsmål om kompost, køkkenhave og andre haveting. 





Ny køkkenhave 3: Forspring med forspiring

Ny køkkenhave 3: Forspring med forspiring

Ny køkkenhave 1: Højbede og “hoogal culture”

Ny køkkenhave 1: Højbede og “hoogal culture”