Lav dit eget bladguld – det er ganske gratis

Alvorligt er efteråret,
og når bladene falder
synker også hjertet hen i dyb smerte.

Sådan sang Sokkelund Kor(med flere) til den koncert, jeg var til i går aftes*. Og selv om efteråret godt kan føles lidt tungt - med regn, blæst og mørke, så har jeg det helt anderledes med efterårsbladene. Jeg ser ikke forfald, men muligheder, når træerne giver slip på dem.

Det bedste råd, jeg kan give nogen om have, er, at de skal tænke mere på at dyrke deres jord end på at dyrke deres planter. Hvis jorden har det godt, så vil planterne også få det godt. De vil vokse bedre og få færre sygdomme og skadedyr.

Og her om efteråret er der en meget nem og ganske gratis måde, du kan forbedre din jord på. Du kan nemlig lave din egen bladmuld. Eller bladguld, som det hedder herhjemme.

Her om efteråret puster og blæser gartnere rundt omkring bladene sammen. Og vi haveejere river, samler og ordner også – og så kører vi det på genbrugspladsen eller smider det i haveskralderen. Og væk kører potentiale for alt muligt godt, som lige så nemt kunne være blevet i haven.

På vej til arbejde forleden morgen. Jeg ser ikke affald her. Jeg ser ressourcer.Det er lige før, at jeg skovler sådan en bunke lige ned i håndtasken og smugler den med hjem.

Det allernemmeste er ellers bare at lade bladene ligge. Så vil orme, svampe og mikrolivet i jorden stille og roligt nedbryde dem. Men havner de et sted, hvor du ikke vil have dem, så gør som jeg: saml dem i en beholder af en slags, og glem så alt om dem godt et års tid. Det er da nemt! Og et af de tilfælde, hvor det er en fordel at være glemsom.

De sidste par år har jeg med stor entusiasme samlet sækkevis af blade fra genboens store bøgetræ, for de havner ofte under vores hæk. Og det har jeg det vældig fint med. For så er de nemme at samle sammen og putte i sække. Jeg prikker lidt huller i, så der kan komme luft til, og så sætter jeg dem i et hjørne bag komposten og glemmer alt om dem. Indtil næste år hvor bøgebladene igen ligger dér under hækken, og jeg kommer i tanke om mine sække med sort guld.

Her blæser bladene venligt hen i Den Gamle Køkkenhave, hvor jeg lige har lagt gravet georginer op og lagt forårsløg. Her kan de fint blive liggende og formulde.

Grunden til at bladene ryger i sække og ikke bare på komposten, er, at de af en eller anden grund er relativt længe om at nedbrydes i kompostbunken, og de kommer nemt til at klumpe og klistre sig sammen i lag, der ikke sådan lige komposterer. I sækkene passer de sig selv, og efter et år, er de så tilpas nedbrudte, at de kan bruges. Men de er bedre, hvis man venter endnu længere.

Hvis du har plads, kan du også lave en interimistisk indhegning af hønsenet og putte bladene deri. Hvis du absolut vil have dem i komposten, kan du køre over dem med en plæneklipper først, så nedbrydes de hurtigere – har jeg læst. Jeg har aldrig gidet at gøre det selv. Jeg kan bedst lide det, der bare sker af sig selv.

Sådan ser bladene ud efter et år i sækken bag komposten. Klar til at blive kørt ud som jorddække rund omkring i bedene.

Og det er ikke bare mig, der er begejstret for bladmuld. Jeg har fundet et par artikler, hvor man har testet bladmuld, og det ser lovende ud. Fx har man set på, hvad det kan gøre for tomaters produktivitet, hvis man forbedrer dårlig jord i byer med bladmuld. Det kan man læse om i artiklen med den herlige titel: ”Leaf mold compost reduces waste, improves soil and microbial properties, and increases tomato productivity”. Ja med den titel, behøver man vel ikke læse artiklen for at fange budskabet. Det er da et resultat, der er til at forstå!

Bladmuld = masser af dejlige tomater som disse.

Men jeg har nu faktisk læst artiklen, og i forsøget fandt man, at bladmuld giver ”dramatisk højere” koncentrationer af organisk materiale i jorden. Og det vil man gerne have, fordi det gør blandt andre gode ting gør, at luft og vand bedre kan bevæge sig gennem jorden, og det har planternes rødder brug for.  Men vigtigst af alt, så får du også det, der vel er hele pointen: flere tomater. I forsøget så man også færre sygdomme på tomaternes blade (noget som tomater kan være slemme til at rage til sig). Mine tomater skal så meget have bladmuld i næste sæson!  

Andre forsøg er lavet, hvor man har testet, hvordan sommerblomsten levkøj klarede sig i forskellige gromedier: jord, bladmuld, kokosfibre – både hver for sig og i forskellige blandingsforhold. Og her lyder konklusionen kort og godt, at hvis gromediet havde bladmuld i sig, så tog det færre dage, før levkøjen blomstrede, planterne blev højere, der var flere blomster, flere blomsterklaser og flere blomster pr. klase. Hva’? Er du her endnu, eller er du løbet du i efteråret for at finde visne blade? Jeg kan godt forstå, hvis du er.

Jeg kan desværre ikke klare et billede af levkøj, selv om jeg har dyrket dem flere gange. Så her får en af sæsonens sidst stående sommerblomster - den fine røde løvemund.

Og hvor lang tid tager det så at lave bladguld? Jo, som med så mange andre alkymistiske processer kræver det tålmodighed. Det gode er, at man ikke skal løfte så meget som en fingernegl undervejs. Sort eller ej.

Jeg plejer at bruge mit bladguld et år efter, at det er puttet i sækkene. Hvis jeg var et mere tålmodigt menneske, ville jeg vente et halvt til et helt år mere. Men det går nu fint alligevel. Jeg elsker duften, når man åbner posen – som en efterårsskov efter regnvejr.

Og selv om bladmulden efter et år ikke er helt nedbrudt, kan det fint spredes som ’topping’ i bedene, hvor det vil fortsætte med at nedbrydes og give mikrobisk liv i din jord. Og mikroberne vil du gerne have mange af, for de gør næringsstofferne i jorden tilgængelige for planternes rødder.

Når man kigger nærmere efter, kan man godt se, at bladene ikke er helt nedbrudte, men de er godt på vej. Og de er et glimrende jorddække i køkkenhaven eller blomsterbedene, som de er her. Vil du bruge det til at så i, så vil jeg vente, til det er helt nedbrudt.

Jeg bruger også bladmuld som ’brune lag’ i komposten – læs evt. min artikel her om kompost, hvis du ikke er med på, hvad jeg mener. Jeg fodrer også ormene i min lille ormekompost med de halvt nedbrudte blade. Mulighederne er mange.

Jeg har også fået et tip om, at man kan bruge bladmuld til at så i fra nogle venlige læsere. Det kan du læse om på deres blog her. Det vil jeg også prøve næste forår. Men kun til de få ting, jeg sår udendørs. Ellers får jeg nok for mange kriblekrable-venner i vindueskarmene. Og her er det nok bedst at bruge bladmuld, der er mere nedbrudt, end det vi ser på billedet ovenfor, som de også skriver.

Her er bladmuld brugt som et såkaldt ‘brunt lag’ i komposten - mellem alt det grønne, som i øjeblikket primært er ukrudt, og planter, der ikke længere er produktive i køkkenhaven.

Så spar tid, spar CO2, og hvad har vi. Lad være med at køre dine blade væk. Hold på dem, som var de en dyrebar ressource. For det er lige, hvad de er. Stik næsen i dem og nyd duften, gem dem og glem dem, og få ekstra mange tomater, levkøj – eller hvad du helst vil dyrke i din have.

Husk at du kan få et plim i din indbakke, når der er nyt på bloggen. Scroll blot ned i bunden, så finder du stedet, hvor du kan skrive dig på listen. Og du kan følge mig, mine tomater, og hvad jeg ellers har gang i i haven på Instagram. Det er på @sorte.negle.

God havelyst.

*Teksten er af den tyske digter Klaus Groth, og musikken til Im Herbst er komponeret af Brahms.