Frøindkøb med nye briller på

Så er det tid til at købe frø. Skønt med skønt på! Så jeg bedriver en af årets store fornøjelser, såkaldt ’armchair gardening’ fra sofaens bløde dyb. Og i år gør jeg det med lidt andre briller. Både sådan helt bogstaveligt – jeg er nået til skærmbrille-alderen – men også i overført betydning.

Så her kommer lidt om at købe blomsterfrø, hvis man gerne vil invitere mere biodiversitet – altså mere forskelligt liv – ind i haven. Og hvorfor er det nu en god idé?

Jo, for det første er det god underholdning. Det synes jeg i hvert fald. Naturens økosystemer (altså det samspil mellem forskellige arter, der gør, at tingene er i balance) er fascinerende. Insekter er måske ikke altid lige populære, men når jeg nu ved, at de er føde for fugle, blandt andet, så ser jeg på dem på en anden måde. Og når jeg så gør det, opdager jeg, at mange af dem er smukke og interessante.

Mariehøne og blomstertæge på besøg i haven. Begge kan finde på at spise bladlus og andre insektæg.

Men de er også nyttige. Mange af dem er rovdyr, som spiser nogle af de insekter, som vi haveejere godt kan blive lidt trætte af, som for eksempel bladlus. På den måde er de med til at skabe balance, ligesom de er med til at omsætte visne plantedele, som bliver til ny næring i haven.

Men der er også alvorligere grunde til at gøre haverne til bedre opholdssteder for andre arter end os selv. For mange naturtyper, og dermed levesteder for planter og dyr, har været i tilbagegang i mange år. Vi mennesker og vores foretagsomhed fylder. Vi gøder, vi dræner, vi sprøjter, vi ordner. Det går især ud over de lidt mere specialiserede dyr, som kræver særlige forhold.

Jeg er ikke nogen stor fuglefotograf, men jeg nyder fuglene i haven meget og slår begejstret op, hver gang der kommer én forbi, jeg ikke har set før. Min lille ven, rødhalsen, er så nysgerrig, at den tit følger med mig rundt i haven for at se, hvad jeg har gang i.

Jeg er godt klar over, at det måske ikke gør en enorm forskel, hvad jeg gør i min have. Men hvis vi nu var rigtigt mange her i verden, der gjorde tingene lidt anderledes, så ville det måske nok. I 2019 boede 3,8 millioner personer i Danmark i hus med have*, og selv om 22% af arealet er fliser, så er der et sted mellem 500-1000 m2 tilbage at boltre sig på pr. have. Så det vil jeg gøre, og glad tænke på, at der er flere og flere, der er med på den slags. Så hvis du kan overtale en nabo eller to også, så hurra for det.

Men jeg var faktisk ikke helt sikkert på, hvordan jeg bedst gør det. Så jeg har studeret lidt, og det kommer der en lille frøserie ud af. Den næste episode kommer til at fokusere på blomsterfrø (den kan du læse her), og derefter kigger jeg på grøntsagsfrø. Men først lidt om, hvad planter egentlig betyder for biodiversitet i en have.

Kæmpe skælhoved er en fantastisk staude, som rager godt op over mit hoved. Bierne elsker den, de visne frøstande står flot hele vinteren - eneste minus er, at den sår sig selv ganske heftigt og ikke er helt nem at hive op, når den først får fat.

Generelt er det sådan, at jo flere plantearter, vi har i haven, jo flere dyrearter får vi også. Men vores haver eksisterer ikke i isolation. Fuglene og insekterne kender ikke til skel. Så hvis der er stor variation i omgivelserne i et område, har det betydning for, hvor mange dyrearter der får lyst til at slå sig ned, og hvor hurtigt det sker.

Men der er også stor forskel på, hvor meget planterne bidrager med, når vi begynder at inddrage andre kriterier end det æstetiske. Mange blomster er nemlig forædlede til at være skønne at se på for os, fx med større eller fyldte blomster med mange kronblade, men af og til gør det planterne mindre appetitlige eller decideret utilgængelige for insekter.

Hjortetrøst (Eupatorium maculatum) er en anden høj staude, som er populær blandt insekter. Her med dagpåfugleøje, som er en af de sommerfugle, som lægger æg på undersiden af nældeblade.

Planternes blade er mad for en del arter. Det kan godt være, at vi ikke lige drømmer om, at noget af vores planter skal spises, men hvad hvis vi nu accepterer, at vores have – ligesom vi – er en del af naturen, og at vi får noget andet, som kan være meget mere givende, ved at give slip på at jagte det perfekte (som alligevel ikke gør noget godt for os), ja så kan vi måske også slappe mere af i haven og nyde alt det, der foregår derude i det små. Og det her med at se verden gennem en anden linse, for nu at blive ved metaforen, har helt klart ændret mit syn på, hvad der er smukt i haven.  

Sommerfuglenes larver vil jeg for eksempel gerne invitere ind i haven, og her er det godt, hvis der er føde til dem. Derfor har jeg et område bagest i haven, hvor brændenælder får lov at stå. Det samme gør tidsler, og jeg er også blevet bedre venner med lav ranunkel, som invaderer min græsplæne (og ind i mellem også bedene), efter at jeg har læst mig til, at den også er nyttig føde for insekterne. Det samme gælder engkarse, som vokser vildt hos mig, og som gør, at vi kører i zig zag med plæneklipperen hele for ikke at klippe dem ned. Den er nemlig vært for bl.a. aurora-sommerfuglen.

Smukke engkarse - I kan nok forstå, at man ikke lige sådan kan slå græs på det her tidspunkt af året.

Planternes saft er også populær, fx for bladlus, og selv om der nok ikke er mange haveejere, der har lyst til at få mange af dem, så er de en del af fødekæden, og både mariehøns, guldøjer og småfugle som mejser spiser dem. Så hvis du har lidt bladlus, så vil dem, der spiser dem, også flytte ind.

Jeg har selv ofte bladlus i haven, men jeg har aldrig oplevet, at de var et problem for planterne, og det, tror jeg, er fordi, at der er tilpas mange af dem, der spiser dem til stede i haven. Det er en blandt mange grunde til, at jeg aldrig bruger gift i haven, for jeg risikerer, at det går hårdere ud over alle de nyttige insekter, som sørger for, at der er balance i tingene, så de problematiske typer ikke får overtaget. Og igen, mindre arbejde til mig.

Og så er der selvfølgelig blomsterne, som trods alt er det, vi nok helst vil kigge på, som både indeholder pollen og nektar. Der er stor forskel på, hvor meget nektar, der er i forskellige blomster. Kær-tidsel (Cirsium palustre) er en meget nektarrig planteart (knap 5 kg /ha/år), hvorimod mjødurt, som vokser i min have, slet ikke producerer nektar. Den er til gengæld rig på pollen, og er derfor alligevel populær hos bier og andre insekter.

Tidsler er meget populære blandt insekter, som I kan se på topbilledet. Og se lige knoppen her til venstre. Jeg kan falde helt i staver og den slags detaljer i haven.

Planternes frø og frugter er også en lækker mundfuld for mange. Derfor lader jeg også mine stauder stå hele vinteren og klipper dem først ned omkring marts. Mange af de små fugle, vi har i haven om vinteren (mejserne igen), lever blandt andet af plantefrø, ligesom mange frugter og bær er populære om vinteren. Hos mig gælder det rønnebær, paradisæbler og bærrene fra tjørnehækken.

Og selv når planterne er døde, er de mad for mange af de smådyr, som vi aldrig rigtigt ser, men som vi gerne vil have mange af i haven, fordi de er med til at omsætte de døde plantedele til muld og ny næring for planterne. Svampe hjælper til her, og de har et avanceret partnerskab med planterødderne i haven, hvor de leverer næringsstoffer til planternes rødder mod at få energi fra fotosyntesen, så dem vil vi også gerne give gode forhold.

Chop and drop. Nemt og mindre haveaffald, der skal køres væk fra haven. Det varer ikke længe, før de visne stilke er omsat, og/eller staudernes blade vokset op.

Derfor praktiserer jeg også ’chop and drop’ (englænderne igen, med deres lækre haveudtryk). Det vil sige, at når jeg først på året klipper stauderne ned, så klipper jeg dem i mindre stykker, og lader dem ligge på jorden. Så rykker de usynlige hjælpere ind, og ret hurtigt omsættes de visne stilke til muld og dermed ny næring for det, der gror i haven. Staudernes blade vokser hurtigt op og dækker, hvis man nu ikke er vild med synet af afklippede stilke.

Så læs med de kommende uger, hvis du også gerne vil invitere mere liv og glade dage ind i din have. Og husk, at du kan skrive dig op til at få et pling, når der er nyt på bloggen - scroll ned i bunden af siden, så finder du det. Du kan også følge med på Instagram - her er jeg @sorte.negle. Eller du kan sende en mail til altidsortenegle@gmail.com - så skal jeg nok svare, så hurtigt jeg kan.

* Ifølge Bogen Danmarks Biodiversitet af Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou