Blomsterfrø: Så dig til 111% flere brumbasser i haven

Hvert år sår jeg blomster i haven, og indtil nu har det egentlig kun været det æstetiske udtryk, der afgjorde hvilke. Men som jeg har skrevet om tidligere her og her, så vil jeg til at dyrke min have mere med henblik på bæredygtighed og fremme af biodiversitet, så der gælder andre kriterier for frøindkøbet i år.

Vilde bier, honningbier, sommerfugle og mange andre insekter forsvinder – ikke bare i Danmark, men verden over. FN’s naturpanel anslår, at op imod 1 million af verdens arter er udryddelsestruet som følge af menneskelig aktivitet, og Danmark er det land i Europa, hvor naturen fylder mindst.

Der findes knap 300 forskellige arter af bier i Danmark, og ca. 30 arter humblebier. Jeg tror nok, at det her er en havehumle.

Den slags kan man for eksempel læse om i Biodiversitetrådets rapport, der udkom for nylig. Kun 2,3% af Danmarks landareal kan ifølge rådet kategoriseres som bidragende til de internationale mål om naturbeskyttelse. Målet er 30% (inkl. havområder).

Ud over at biodiversitetens tilbagegang sådan helt generelt er trist at tænke på, så kan det også blive et stort økonomisk problem for os. World  Economic Forum anslår, at cirka halvdelen af verdens bruttonationalprodukt afhænger af naturens økosystemtjenester (som man kalder det i økonomiske termer).

Men vi haveejere kan bidrage positivt med små forandringer i vores haver. Det har nogle forskere i England kigget på. Her delte man forsøgsdeltagere ind i tre grupper. De første to såede små mini-enge (4 m2) med to forskellige blomsterblandinger, og den sidste gruppe gjorde ikke noget. Derefter registrerede deltagerne – med hjælp fra videnskabsmænd – over to år, hvilke og hvor mange insekter de fandt i deres have. Og resultatet var en markant forskel.  

Jeg har allerede en form for eng i forhaven. Her har jeg lagt masser af krokus, narcisser, anemoner, og lærkespore (de lilla blomster) er kommet til af sig selv. Omkring sommerferien slår vi græsset, og så er det plæne resten af året.

I haverne med mini-engene registrerede de flere forskellige arter af vilde bier og hele 111% flere brumbasser, 87% flere enlige bier og 85% flere enlige hvepse (som også er et nyttedyr og ikke de irriterende sociale hvepse, som summer om havebordet, men det er en anden historie).

Så din og min helt almindelige have har et væsentligt potentiale for at gavne de bestøvere, der har det svært. Det er da opløftende læsning, for så kan jeg være med til at gøre en lille forskel, der kan blive til en større forskel, hvis jeg kan overtale nogle af jer derude til at kaste jer ud i noget lignende også.

Vild gulerod - her i den mørke variant ‘Dara’ - er en smuk, hjemmehørende plante, som også er populær hos insekterne og fin i buketter.

Så jeg kigger på, hvilke nyttige blomster jeg skal så. I min have er der nemlig et par steder med bar jord. Og – ta da – jeg har også forhandlet mig til at inddrage et lille stykke mere af græsplænen. Min mand holder nemlig meget af græsplæner – eller måske især af de fester, man kan holde på dem – men de bidrager ikke meget til biodiversiteten (altså græsplænerne), fordi de er så artsfattige .

Jeg har besluttet mig for at prøve forskellige engblandinger af, for på den måde får jeg en masse forskellige blomster for relativt få penge. Men hvilke skal jeg vælge? Alle frøfirmaer, som har fingeren lidt på pulsen, forhandler jo den slags.

Humblebi på nikkende fuglemælk, som også vokser i forhavens blomsterløg-eng. Blomsten har en særlig sølvgrå-grøn farve, som jeg er ret vild med, men de klasker sammen og bliver lidt noget rod, når de visner. Derfor fjerner jeg dem i bedene, men lader dem stå i græsset.

Et parameter, der ofte benyttes i markedsføringen, er, at det planter der vokser vildt i den danske natur. Der findes ca. 1.300 danske plantearter, som regnes som hjemmehørende af de fleste, og yderligere 500 som er til debat*.

Det diskuteres, hvor væsentligt det er for biodiversiteten, at man planter hjemmehørende arter. Argumenterne for er, at de har vokset her i landet et sted mellem 2,5 og 10.000 år og derfor har udviklet et tæt samspil mellem andre organismer, heraf nogle som er helt afhængige af netop disse planter for at overleve.

Fladkravet kodriver (forrest) og eng-kabbeleje (bagest) har været i haven, så længe jeg kan huske. De er hjemmehørende i Danmark og trives i den fugtige jord ved søen.

Mens andre siger, at indførte arter også yder et væsentligt bidrager, fordi masser af importerede planter indeholder gavnlig nektor og pollen, og at det er et fint supplement til hjemmehørende planter. Det gør fx Jane Schul, som er en autoritet på haveområdet.

For mig behøver dette heller ikke være et enten-eller (hvilket vel også er Jane Schuls pointe). Jeg er ikke den kompromisløse type, som vælger, at alt i haven skal være hjemmehørende, og som forsøget ovenfor viser, skal der ikke nødvendigvis enorme forandringer til at gøre en forskel. Jeg synes, at jeg gør det godt nok, hvis jeg vælger, at en hel del og fremover mange flere skal være hjemmehørende.

Dild er - som mange skærmblomster - også populær blandt bestøvere, og det er en af de indførte planter, som visse sommerfuglearter har tilpasset sig.

Hos mig kan det være et kriterie for de nye planter, der bliver introduceret i haven, at de som minimum skal gavne enten min mave, insekternes eller fuglenes mave, eller de skal på anden måde fungere som værtsplante for nogle af de dyr, som jeg gerne vil tiltrække i haven, fx sommerfugle. Og dette er efter min mening det bedste argument for de hjemmehørende, for selv om nogle få sommerfuglearter har tilpasset sig indførte arter, så er der mange kræsne typer, der flakser rundt derude.

Grunden til, at sommerfuglelarver og lignende typer er så specialiserede, er, at planterne har udviklet forskellige forsvarsmekanismer, blandt andet giftstoffer, for at undgå at blive larvemad. Den hårde kost har larverne så tilpasset sig gennem mange år, og derfor er de i stand til at tåle at spise nogle helt særlige planter, men ikke alle mulige andre.

Tidselsommerfugl på sommerfuglebusk. Sommerfuglebuske regnes for en invasiv art, fordi den kan så sig. Jeg ville ikke selv have plantet den i haven, men nu er den her, og den får lov til at stå indtil videre. Jeg har ikke observeret, at den sår sig selv i de 17 år, vi har boet her.

Så for at flakse tilbage til engblandingerne, så er min personlige konklusion, at jeg vil afprøve engblandinger med hjemmehørende arter, men dog gør jeg en undtagelse ved en engblanding, hvor kun visse arter er hjemmehørende, fordi den er tilpasset lerjord, som vi har.  

Så jeg har købt frøblandinger med mere eller mindre opfindsomme navne, Bibuffet, Dansk Vildeng og Engblanding til lerjord, som skal afprøves på de forskellige områder i haven, så jeg også kan få 111% flere brumbasser i haven eller noget.

Nedenfor er en planteliste med de planter, der indgår i de valgte frøblandinger, og diverse nyttige kilder og links til dem, der vil gå mere i dybden. Se lige en variation, man kan få for under 100 kr.

Tak fordi du læser med. Jeg er vildt spændt på alle de nye blomster i haven og vildt utålmodig efter forår. Følg med på Instagram @sorte.negle, hvis du vil se, hvordan det skrider frem. Og du kan også skrive dig op allernederst på siden her, hvis du vil have et pling i indbakken, når der er nyt på bloggen. Eller du kan sende en mail til altidsortenegle@gmail.com - så skal jeg nok svare, så hurtigt jeg kan.

Kilder og links

* For en komplet liste over hjemmehørende planter og en vidunderligt nørdet diskussion af begrebet ’hjemmehørende’ – tjek ’Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark?’, Buchwald, Erik; Wind, Peter; Bruun, Hans Henrik; Friis Møller, Peter; Ejrnæs, Rasmus; Svart, Hans Erik i Flora og fauna / Jydsk Naturhistorisk Forening. 2013 Årg. 118, h. 3/4 (2013) 73-96 (artiklen kan bestilles på bibliotek.dk)

’Biodiversitet. Sådan skaber vi en rigere natur’ af Michael Stolze og Mona Klippenberg

Hvis du vil læse om, hvordan man anlægger en blomstereng, har blandt andet Haveselskabet skrevet en artikel om det. 

PLANTELISTE

Bibuffet

·        Boghvede

·        Honningurt

·        Solsikke

·        Hjulkrone

·        Smalbladet lupin

·        Alexandrinerkløver

·        Perserkløver

·        Fodervikke

·        Serradella

·        Hjertespand

·        Dild

·        Alm. katost.

Dansk vildeng

Flerårige:

·        Alm. Røllike (Achillea millefolium)

·        Farve-gåseurt (Anthemis tinctoria)

·        Smalbladet klokke (Campanula persicifolia)

·        Blåklokke (Campanula rotundifolia)

·        Nældebladet klokke (Campanula trachelium)

·        Alm. knopurt (Centaurea jacea)

·        Cikorie (Cichorium intubus)

·        Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris)

·        Gul snerre (Galium verum)

·        Prikbladet perikon (Pericon perforatum)

·        Blåhat (Knautia arvensis)

·        Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare)

·        Kællingetand (Lotus corniculatus)

·        Tjærenellike (Lychnis viscaria)

·        Trævlekrone (Silene flos-cuculi)

·        Skov forglemmigej (Myosotis sylvatica)

·        Merian (Origanum vulgare)

·        Dunet vejbred (Plantago media)

·        Hulkravet kodriver (Primula veris)

·        Alm. brunelle (Prunalla vulgaris)

·        Nikkende limurt (Silene nutans)

·        Dagpragtstjerne (Silene dioica)

·        Blæresmælde (Silene vulgaris)

·        Moskus katost (Malva moschata)

Toårige

·        Alm. slangehoved (Echium vulgare)

Enårige

·        Klinte (Agrostemma githago)

·        Kornblomst (Centaurea cyanus)

·        Kornvalmue (Papaver rhoeas)

Engblanding til lerjord

Flerårige:

·        Hørblomst, Linum perenne

·        Forglemmigej, Myosotis alpestris

·        Alm. røllike, Achillea millefolium

·        Fjernellike, Dianthus plumarius

·        Bibernelle, Sanguisorba officinalis

·        Moskus-katost, Malva moschata

·        Hvid okseøje, Chrysanthemum leucanthemum

·        Studenternellike, Dianthus barbatus

·        Akeleje, Aquilegia vulgaris

Toårige:

·        Gyldenlak, Cherianthus cheirii/allionii

·        Alm. slangehoved, Echium vulgare

·        Fingerbøl, Digitalis purpurea

Enårige frø

·        Morgenfrue, Calendula officinalis

·        Kornblomst, Centaurea cyanus

·        Kornvalmue, Papaver rhoeas

·        Hør, Linum grandiflorum rubrum

·        Judaspenge, Lunaria annua

·        Skærmsløjfeblomst, Iberis umbellata

·        Klinte, Agrostemma githago

·        Alm. hjulkrone, Borago officinalis

·        Brudeslør, Gysophila elegans

·        Ridderspore, Delphinum consolida

·        Knippelimurt, Silene armenia