Det helt rigtige netværk for den halvdovne haveejer

I vintermørket har jeg syslet med indendørs havenørderi. Jeg har studeret mit nye yndlingsemne: jord. Jeg har fået jord på hjernen. Eller rettere alt det liv, der er i jorden.

Og hvis du synes, det lyder kedeligt og nørdet, så hæng lige på alligevel. Det handler alt sammen om at gøre det hele nemmere, bedre og mere tilfredsstillende i din have. Så det her er ikke bare for nørder med køkkenhave, men også for dig, der bare vil have flotte blomster, træer, buske, krukker, ja alt hvad der gror. For uanset hvad du dyrker i haven, ja så vokser det i jord. Og bedst i god jord.

I øjeblikket læser og lytter jeg om det, som kaldes ’the soil food web’. Jeg synes ikke rigtig, at jeg er stødt på en fornuftig dansk oversættelse, men oversat ord for ord er det ’jord-mad-netværket’.

Når jorden i haven er god og fuld af liv, så vokser planterne ganske af sig selv.

Og det lyder som et flot samarbejde, og det er det også, men det er også en kampplads, der foregår under fødderne på os, som i høj grad handler om, hvem der spiser hvem til fordel for hvem. Det heldige for os er, at hvis vi ved lidt om det, så kan det hele blive til fordel for os, for vi kan få bedre og mere robuste planter – endda med mindre arbejde. Og nå ja, så er det også bedre for verden som sådan.

Indlægget er måske liiidt til den nørdede side, men det er også mange timers læsning og lytning, der er præsenteret i bouillonternings-format. Og det er simpelthen drøninteressant. Hvis jeg kunne klone mig og forfølge flere karrierer, så skulle en af dem være som mikrobiolog, der studerede jord. Og en anden skulle studere mykologi, som er læren om svampe.

Med svampe menes ikke den slags flotte fyre som den her, der stak hovedet frem i køkkenhaven her i efteråret. Næ, her taler vi om de netværk af tråde, eller hyfer som de hedder, der danner mycelium - altså det underjordiske netværk af svampetråde, som har et vigtigt samarbejde med planternes rødder.

Hvis nu du ikke orker alle detaljerne, så scroll ned i bunden til overskriften, hvor der står ’Start her, hvis du ikke orker at kende alle detaljerne’. Her får du nogle af de principper, som bogen Teaming With Microbes* anbefaler, at du følger, hvis du vil arbejde sammen med det gratis og hårdtarbejdende arbejdssjak, som udgør jord-mad-netværket.

Men hvis du ligesom jeg godt kan lide at forstå ikke bare hvad, der er smart at gøre, men også hvorfor det er smart – og hvis du ikke er alt for mikrobeforskrækket – så læs videre. Jeg lover at putte billeder ind undervejs af flotte ting, der vokser i den gode jord, så du forhåbentlig bliver hængende.

Se for eksempel et dejligt blomsterflor, man kan få, bare ved at give jorden fred og ro og et lag kompost om vinteren. Det er forhaven, som lige om lidt ser cirka sådan her ud igen. Åh, det bliver godt!

Hvad er ’the soil food web’?

Der lever en myriade af små organismer i god jord. Og hvis du ikke har god jord allerede, ja så kan du få det, hvis du følger principperne, som beskrives nedenfor.

Planterne henter som bekendt energi fra solen gennem fotosyntese. CO2 optages og bliver til sukkerstoffer og kulhydrater. Men ligesom mennesker har planter brug for andet end det. Derfor sender de en hel del af energien ned gennem rødderne, som udskiller forskellige kemiske stoffer. Disse stoffer er en lækkerbisken for nogle af systemets mindste aktører: bakterier og svampe, som tiltrækkes til planternes rødder.

Jeg har lige været ude i haven og klippe visne stauder ned. Afklippet klipper jeg mestendels i mindre stykker og lader det ligge på jorden. Så har jeg den lækreste mikrobebuffet, lige dér, og jeg behøver ikke samle, rive, kører på genbrugspladsen, og hvad har vi. Afklippet omsættes relativt hurtigt, og selv om det måske ikke er det kønneste lige nu, hvor stauderne kun lige kigger frem, så går der ikke mere end et par uger, så er de vokset op og dækker.

Fidusen er, at de samme mikrober og svampehyfer kan optage de næringsstoffer, som planterne har brug for, fra organisk materiale i jorden og mineralske materialer som sand og sten. På den måde bliver biologien i jorden en slags levende gødningsbeholdere, der indfanger næringsstoffer i deres cellestrukturer. Og den næring afleverer de til planterne til gengæld for de lækre kemiske stoffer fra planterødderne, i en form som planterne kan optage. Mange af de næringsstoffer, som planter har brug for, kan de nemlig ikke optage selv uden mikrobernes hjælp.

Og noget tyder på, at planter faktisk – via de kemiske stoffer de udskiller – kan tiltrække netop de mikrober, som sørger for de specifikke næringsstoffer, de har mest brug for. Hvis ellers jordens systemer får lov at virke uden for meget kemisk påvirkning.

Nogle af de næringsholdige bakterier og svampe i jorden bliver sidenhen spist af lidt større mikrober, som for eksempel nematoder og protozoer. Og fordi bakterierne og svampene er så næringsholdige, så bliver der et overskud af nitrogen, magnesium, sulfur, fosfor, calcium osv. Alt det som planterne har brug for udskilles som affaldsstoffer.

Køkkenhaven en kold vintermorgen. Under fiberdugen var der stadig liv i form af overvintrende koriander, spinat og bladbeder, blandt andet.

Protozoer kommer i mange udgaver og ligner en slags uformelig haletudse, og de spiser primært bakterier. Op til 80% af det nitrogen, som en plante har brug for, kommer faktisk fra affaldsprodukter, som bakterie- og svampespisende protozoer producerer.

Nematoder er rundorme, som er væsentligt større end protozoer. Enkelte af dem kan være skadelige for planterne, fx fordi de spiser planterødder, men mange andre er nyttige og spiser svampe og protozoer. Og ligesom protozoerne hjælper disse nematoders fordøjelsessystemer med at gøre næringsstoffer tilgængelige for planter.

De tynde hvide tråde her er svampehyfer. De danner mycelium, som kan transportere næringsstoffer og vand hen til planternes rødder.

Og der kommer selvfølgelig også nogle regnorme og insekter forbi og spiser nematoderne og protozoerne. De mosler rundt og skaber gange i jorden, der sørger for passage, hvor vand og ilt kan bevæge sig. Og vand og ilt i jorden er vigtig – ikke bare for planterødderne – men også for hele nedbrydningssystemet – for bakterierne skal bruge ilt til at nedbryde det organiske materiale. Så netværket dernede sørger også for en god struktur i jorden og for at der er et iltholdigt miljø.

Insekterne og ormene giver også en mund med til mikroberne, for de er dygtige ’findelere’ – altså de gumler i det organiske materiale, der havner på jorden – blade, grene og den slags – så de mindre mikrober kan komme til.

Nogle af de fine små væsner, der er den del af det helt store netværk. Her en det en mariehøne og en blomstertæge af en slags.

Nitrogenkredsløbet

Hvor mikroberne knokler rundt for at få fat på planterøddernes lækre kemiske sugar rush, så er det fra plantens perspektiv især nitrogen, som er gevinsten, for det er en væsentlig byggesten i protein, som planterne bruger til at vokse, og klorofyl, som planterne bruger til at lave fotosyntese.

Og selv om nitrogen udgør knap 80% af atmosfæren, så er det ikke umiddelbart tilgængeligt for planter. For at planterne kan få fingrene – eller rødderne – i nitrogen, så skal det fikseres – dvs. kombineres med enten oxygen eller hydrogen – enten som ammoniak, ammonium eller nitrat. Denne proces kaldes nitrogenfiksering. Det står forskellige bakterier for.

Menneskehøje georginer dyrket ganske uden kunstgødning og sprøjtemidler.

Kunstgødning indeholder nitrogen, som planterne har brug for, men det er ikke bundet i mikroorganismerne. Dvs. det kan skylles ud med regn, eller når du vander, og forurene grundvand, vandløb og havet. Ifølge denne rapport om nitrogenfiksering er det kun 30-35% af den nitrogenholdige gødning, der typisk bruges, der faktisk optages af planterne. Resten vaskes ud.

Og gødningen – ligesom sprøjtemidler i øvrigt – slår også flere af mikroberne i jorden ihjel, og så er der ingen til at hjælpe med at fodre planterne med næringsstoffer, og der må bruges endnu mere gødning.  Og hvis først nogle af leddene i fødenetværket forsvinder, ja så er det indlysende, at andre også gør det. Hvis der er færre mikrober, bliver der færre insekter, bliver der færre fugle, osv.

Så jeg dyrker min have uden kunstgødning og uden gift. Jeg bruger udelukkende hjemmelavet kompost, og det går ganske fint. Kunne jeg få større udbytte med kunstgødning? Måske. Men når jeg nu er blevet opmærksom på, hvordan netværket af liv i jorden fungerer, så vil jeg hellere dyrke det i stedet. Jeg fodrer netværket. Det fodrer planterne.

Ærteblomster trives også fint uden gødning.

Start her, hvis du ikke orker at kende detaljerne

Systemet handler i bund og grund om balance og udveksling af tjenester i form af næring og energi. Planterne henter den fra solen til gengæld for næringsstoffer, som mikroberne kan levere ved at ’spise’ organisk materiale og hinanden på kryds og tværs. Det er dælme smart, og det er derfor, det kaldes et netværk snarere end en fødekæde.

Indviklet? Lidt måske men også vildt fascinerende, synes jeg. Så for at opsummere, hvad jordens smarte netværk klarer, er det: 

• Mikroberne gør næringsstoffer tilgængelige i en form, planterne kan optage til gengæld for sukkerstoffer, som planterne udskiller gennem rødderne

• Næringsstofferne bliver i jorden – i mikrobiologiens cellestrukturer – i stedet for at udvaskes til vandløb, have, og hvad har vi

• Mikroberne skaber (infra)struktur i jorden – der sørger for ilt og vand til rødderne

• Planterne får færre sygdomme – for de forskellige mikrober holder hinanden i skak, så dem man ikke vil have, ikke bliver for mange

Hvis du lige skal have den igen, eller bare vil have et kort og simpelt referat, så se videoen her. 

Her Den Gamle Køkkenhave, som i dag er indtaget af figentræ, tulipaner og sommerblomster.

Ud over at systemet er megasejt, så er noget af det bedste ved det her, at listen over ting, som du ikke skal gøre, er lige så lang, som listen over det, du skal gøre. Anbefalingerne kommer fra bogen ‘Teaming with Microbes’*.

Det skal du ikke gøre:

Du skal ikke grave jorden, men forstyrre den så lidt som muligt.
Når jeg høster i køkkenhaven, klipper jeg planten af lige over rødderne, som jeg lader bliver i jorden. Her formulder de – eller det vil sige, de bliver til mad for hele det slæng, som jeg har skrevet om ovenfor. Hvis rødderne absolut skal væk, fordi der skal være plads til noget andet, så drejer jeg planten om sig selv, så så mange af rødderne som muligt bliver i jorden. (Men jeg er ikke fanatisk. Jeg bruger en planteskovl, når jeg har brug for det, og ja du kan fint grave et hul til en kartoffel for eksempel).

Samme jord. Den ene side - øverst på billedet - er blevet gravet, fordi der skulle lægges fjernvarme ind. Den anden side har gennem en del år bare fået et lag kompost hver vinter. Jorden, som er blevet gravet, bliver helt hård og kompakt, hvis jeg går på den, og vandet løber af snarere end at trænge ned, når det regner meget. Kompostjorden opsuger vandet, og strukturen holder fint til, at jeg træder forsigtigt på jorden.

Jeg bruger som nævnt ikke noget gødning, ud over den kompost, jeg selv laver, som jeg putter ca. 4-5 cm af på hver vinter (en af de haveting, man kan gøre i november til marts, hvor der ellers er lidt stille i haven). Og jeg får både kål og tomater i massevis. Det kan godt lade sig gøre.

Hvis du ikke laver din egen kompost, kan du købe kompost eller komposteret komøg i sække. Eller endnu bedre - gå i gang med at lave kompost. Det er nemt - se nedenfor!

En trillebørfuld hjemmelavet kompost. Nøglen til det hele.

Du skal ikke sprøjte med gift. Giften skelner ikke mellem de gode og de onde i netværket, så slår du nogle af gutterne i arbejdssjakket ihjel, og du risikerer også, at de typer, som du ikke vil have for mange af, får overtaget. For hvis et af knudepunkterne i netværket forsvinder, så gør andre det også. Er der ikke bakterier, svampe, nematoder og protozoer, ja så er der heller ikke regnorme, mariehøns og andre småinsekter, og så forsvinder fuglene måske også. Strukturen i jorden bliver dårligere, kræver måske mere vand, skadelige mikrober får måske mere frit spil, for der er færre af de gavnlige til at holde dem i skak. Og pludselig er der mere arbejde til dig. Er systemet i balance, så kan de forskellige – både flinke og knap så flinke – typer holde hinanden i skak, og vi deles om det hele derude.

Det kan du gøre for at fodre systemet på den gode måde:

Kompost, kompost og atter kompost. Kompost kan laves på alle mulige måder mere eller mindre avancerede måder, som alle sammen virker. Det har jeg skrevet et blogindlæg om tidligere (et af de bedre, når jeg selv skal sige det), og det kan du læse her. Kompost er totalt fascinerende. På et par måneder kan vores have- og grøntaffald blive til den lækreste kompostjord, og det er nemt! Det kan gå hurtigt, hvis du findeler, vender og fodrer flittigt. Men det sker helt af sig selv, også hvis du ikke gør noget som helst.

Dæk jorden med organisk materiale. Hvis man dækker jorden, reducerer man fordampning, man gør det mere bøvlet for ukrudt at gro, og man hjælper planterne med at holde varmen. Men hvad der er mindst lige så vigtigt, er, at man også fodrer jordens arbejdssjak. Ormene findeler materialet og trækker det ned i jorden, og så kører det igennem hele systemet, som beskrevet ovenfor.

Jorddække. Her er det grene fra haven, der har fået en tur gennem kompostkværnen. De lægges på gangene i køkkenhaven, og holder på én gang ukrudtet nede og fodrer stille og roligt netværket i jorden.

Og hvad kan dette jorddække så være? Her er det vist kun fantasien, der sætter grænser, men det er nemt at få fat i græsafklip og visne blade, som kan omdannes til bladmuld (som jeg har skrevet om her). Igen – lad de visne blade, kviste, grene, stammer osv. blive i haven, og så går det helt af sig selv. Det kan også være træflis, halm, dit finthakkede hækafklip. Jeg kører fx mit juletræ igennem kompostkværnen og bruger det som jorddække mellem hæk og blomsterbed ind mod naboen. Her sørger det for, at der er en lille sti, jeg kan gå på, fordi det holder ukrudtet væk.

Jeg kværner også de afklippede grene, når vi beskærer buske og frugttræer. Det bliver brugt på stierne i køkkenhaven. Og jeg kværner sivene, når vi har fældet dem om vinteren, som jeg bruger som brunt materiale i komposten eller til at dække omkring planter i krukker eller i køkkenhaven. Dog dækker jeg ikke jorden i selve køkkenhaven, blandt andet fordi snegle kan gemme sig i det.

Her er det juletræet, der er blevet genbrugt som jorddække langs hækken. Her formulder det stille og roligt og hjælper samtidig med at holde ukrudt væk.

Kompostte er den tredje anbefaling – og her snakker vi den slags, der luftes af en pumpe. Full disclosure: Det har jeg ikke prøvet endnu, og det går altså også fint at dyrke køkkenhave uden at lave kompostte. Men det skal da prøves af i havesæsonen 2024, for måske det kan gå endnu bedre, og jeg har fået en pumpe til formålet i julegave af mine søde børn. Hvis du ikke kan vente på mine forsøg med kompostte, kan du se, hvordan man gør her.

Er du her endnu? Imponerende, for det er noget af en omgang at fordøje første gang. Tak fordi du læste med.

Hvis du vil følge med dagligdagen i haven, så kan du følge med på Instagram. Her er jeg @sorte.negle. Du kan også skrive dig op til at få et plim i indbakken, når der er nyt her på bloggen. Scroll ned i bunden af siden, så finder du det.

* Hvis du får lyst til at læse mere om jordens biologi, så kan jeg anbefale bogen ’Teaming With Microbes’ af Jeff Lowenfels og Wayne Lewis.