Good Lord, what humus!

Good Lord, what humus!

Lige nu er der nok mange, som stikker næsen i roserne, der lige er sprunget ud. Men ikke jeg. Jeg ses i øjeblikket typisk med bagdelen mod himlen og næsen nedad. Og hvorfor nu det? Jo, jeg studerer jorden. For at citere Karel Capek (en alsidig tjekkisk forfatter, som har opfundet ordet ‘robot’ og har skrevet en enkelt bog om haver), så ville enhver havetosse, hvis de fik adgang til paradisets have sniffe begejstret og udbryde: ‘Good Lord, what humus!”. 

Som I måske har opdaget, har jeg et stort behov for at forstå ikke kun, hvad der er smart at gøre i haven, men også hvorfor. Hvorfor skal man knibe sine tomatplanter (læs her), hvorfor gør det mig så glad at være i haven (læs her), og hvorfor skal det være så pokkers svært at dyrke basilikum (læs her). Og mit nye yndlingsemne er jord. For hvad er jord egentlig?

Jo, cirka halvdelen er pulveriseret sten, klipper eller mineraler. Nogle få (men ret væsentlige) procent er organisk materiale, dvs. ting, der har været eller er levende: planterester, mikrober, den slags. Resten er små “lommer”, der enten kan bestå af jord eller være fyldt med vand.

 Især i køkkenhaven eller højbedene kan det betale sig at arbejde med at forbedre jorden. Her er køkkenhaven i starten af maj.

Især i køkkenhaven eller højbedene kan det betale sig at arbejde med at forbedre jorden. Her er køkkenhaven i starten af maj.

At planter har brug for vand, kommer vist ikke bag på denne blogs kvikke læsere. Vandet transporterer næringsstoffer gennem planten og køler den ned, blandt andet. At planter også har brug for ilt omkring rødderne, er det måske ikke alle, der ved. Når ens planter ikke trives, er det ofte fordi, der enten er for meget eller for lidt vand i jordlommerne, og det har med jordens tekstur og struktur at gøre.

Jordens tekstur er noget havebøger godt kan lide at nævne, men hvad er det egentlig de mener med det? Jo, det med tekstur handler om størrelsen på de partikler, jorden er lavet af. De kaldes typisk ler, silt og sand, hvor ler har de fineste partikler og sand de største (se nederst her, hvordan du finder ud af, hvilken slags du har). Med struktur menes, hvordan de partikler hænger sammen i større enheder.

 Hvis du har meget lerholdig jord, holder den godt på vandet, men mange planter vil ikke trives, fordi der ikke er luft nok. Hvis du har meget sand i jorden, har du det omvendte problem. Her et close-up af jorden i køkkenhaven, som har den berømte krummestruktur, bøgerne snakker om, hvilket vil sige, at de enheder er på størrelse med krummer i god jord. 

Hvis du har meget lerholdig jord, holder den godt på vandet, men mange planter vil ikke trives, fordi der ikke er luft nok. Hvis du har meget sand i jorden, har du det omvendte problem. Her et close-up af jorden i køkkenhaven, som har den berømte krummestruktur, bøgerne snakker om, hvilket vil sige, at de enheder er på størrelse med krummer i god jord. 

Teksturen er svær at gøre noget ved - du har den jord, du har - men strukturen dén kan du arbejde med. Og hvordan så det? Jo, det, man ikke kan få nok af i sin have, er humus. En carbon-holdig substans, som dybest set består af døde planter og dyr. Velbekomme! Humus er elektrisk ladet, og derfor kan det holde på næringsstoffer. Humus virker også nærmest som en svamp, så det holder på vandet, uden at gøre jorden så kompakt, at der ikke er luft i den. Humus er kort sagt planternes og dermed havetossens bedste makker.

Nedbrydning af organisk materiale udsender faktisk CO2, så mange traditionelle haveaktiviteter som at gennemgrave eller fræse jorden øger hastigheden, hvormed organisk stof nedbrydes. Når jorden forstyrres på den måde, går mikroberne nemlig i gang med at nedbryde organisk materiale i opskruet tempo. Det giver et boost af næring, men jorden efterlades faktisk i dårligere stand. Derfor praktiserer flere og flere en ‘no dig’-metode, hvor du forstyrrer jorden så lidt som muligt og i stedet dækker jorden med organisk materiale som fx græsafklip, kompost, bark, visne blade eller andet organisk guf. På den måde binder du faktisk CO2 fra atmosfæren, mens mikroberne  laver humus i fredeligt og roligt tempo. Smart, ikke mindst fordi det betyder mindre arbejde til dig - på alle måder.

 Roser skal også have god jord for at blive sunde og frodige. Og så kan man jo godt stikke næsen i dem, når man lige kommer forbi. Her er det den skønne engelske rose 'Heritage'.

Roser skal også have god jord for at blive sunde og frodige. Og så kan man jo godt stikke næsen i dem, når man lige kommer forbi. Her er det den skønne engelske rose 'Heritage'.

Det har taget mig ret mange år at forstå, at det er meget smartere at dyrke sin jord end at dyrke sine planter, for hvis du har god jord fuld af mikroliv, og den dér gode humus, som Capek var inde på, så behøver du ikke give kunstig gødning, sprøjte med alt muligt eller vande særligt meget. Kunstgødning og sprøjtemidler skader dine mikrobiske hjælpere i jorden, så lad være med at bruge det. Måske ser det ud til at give noget på den korte bane, men på den lange bane giver det dig bare mere arbejde, og det er skidt for vores miljø.

Hvordan forbedrer jeg min jord?

Her er en håndfuld tricks, som jeg bruger til at forbedre jorden:

  • Lav din egen kompost (der kommer snart et indlæg om, hvordan man gør det) og læg et par centimeter kompost dér, hvor jorden skal forbedres hvert forår og efterår. 
  • Genbrug dit græsafklip og lig det rundt om dine planter i køkkenhaven eller bedene. Det holder på vandet og gøder jorden, når det er nedbrudt. Eller smid det på komposten.
  • Genbrug dit ukrudt. Lad det tørre helt ud i solen (vel at mærke, hvis det ikke har sat frø) eller smid det i en spand vand et par uger og smid det derefter på komposten eller klip det i stykker og smid det tilbage i bedene under planterne.
  • Brug visne blade. Fordel dem rundt i benene eller smid dem i en sæk og gem dem i et hjørne, så får du det lækreste bladmuld, som kan komme tilbage i bedene. Kør dem eventuelt over med plæneklipperen først, så formulder de hurtigere.

Tjek din havejord ... sådan ganske uvidenskabeligt:

  • Tag en håndfuld jord mellem fingrene og rul det til en jordpølse.
  • Jo længere pølse, du kan rulle, jo mere ler er der i jorden. Hvis pølsen falder fra hinanden hurtigt, så har jorden et lille indhold af lerpartikler.
  • Jorden har et højt indhold af ler, hvis du nemt kan rulle en lang pølse.
  • Din jord er god, hvis pølsen hænger sammen, men den skal gerne knække, når du bøjer den. 

PS - Gør mig gerne en tjeneste

Det er nu to måneder siden, at jeg lancerede bloggen. Tusind tak til alle jer, der følger med! Mere end 1.100 unikke (dvs. forskellige) besøgende har læst med indtil videre, og jeg har det utroligt sjovt med at skrive og researche.

Hvis I kan lide det, I læser, så gør mig en tjeneste og del dette eller dit favoritindlæg. Det kan du fx gøre på Facebook ved at klikke på f-ikonet nedenfor artiklen.

Du kan også altid skrive til mig på altidsortenegle@gmail.com med spørgsmål, feedback eller forslag til emner, jeg skal tage op. Det har flere af jer gjort allerede, og det er så hyggeligt.

Du kan også skrive dig op til min nyhedsmail, der sådan set bare består af en e-mail, når der er nyt på bloggen sådan cirka en gang om ugen. Du tilmelder dig allernederst på siden.

Eller du kan følge mig på Instagram @sorte.negle, hvor der er billeder fra haven hver dag .. sådan cirka.

Med min hammer, mit bor og mycelium

Med min hammer, mit bor og mycelium

Barske hattedamer og Chelsea chopping

Barske hattedamer og Chelsea chopping