Du siger tomat, jeg siger totalt meget bøvl

Du siger tomat, jeg siger totalt meget bøvl

Når det nu skal være i år, at jeg skal høste masser af hjemmedyrket basilikum (læs om det projekt her), så må jeg også have dens makker tomaten klar. Det er nu, at det er ved at være varmt nok til at plante dem ud i haven, så derfor får I, hvad jeg ved om tomater og om at dyrke dem uden et drivhus. 

Er tomat en frugt?

Tomater er nogle bøvlede starutter, og der er meget hurlumhej med dem. Tag nu bare selve klassifikationen. Er tomaten en frugt eller en grøntsag? Svaret er, at det kommer an på, hvor i verden du befinder dig. Rent botanisk er det en frugt (som er den frøbærende del af en plante), men i USA er det ifølge loven en grøntsag (som kan være en hvilken som helst del af en plante). Det har USA’s højesteret besluttet i 1893, da en importør af tomater ved navn John Nix klagede over toldsatsen. Der var 10% på grøntsager, men ingen told på frugt. Han mente derfor ikke, at han skulle betale for sine tomatfrugter.

Den var dommeren, Horace Gray, dog ikke med på. Han sagde meget frit oversat ‘Nix, hr. Nix. Folk behandler, omtaler og tilbereder tomaten som en grøntsag, og derfor skal den fortoldes som en sådan’. Her kunne man sige ‘Let’s call the whole thing off’, men næh balladen er ikke slut, og et par rebelske amerikanske stater - Tennessee og Ohio - har udnævnt tomaten til at være deres ‘state fruit’, hvorimod New Jersey, den pæne dreng i klassen, har den som ‘state vegetable’. EU er på de puristiske botanikeres side og har i 2001 udstedt et direktiv, der siger, at tomaten er en frugt (sært nok i selskab med rabarber og gulerødder bl.a.). Så allerede inden vi går i gang med at dyrke den, er tomaten vanskelig at have med at gøre.

Læs evt. mere om den tossede tomathistorie her

er tomat en frugt

Hvilke tomatsorter skal du dyrke?

Men nu til det praktiske. En tomatplante er ikke bare en tomatplante. Der findes utallige sorter, og det er ærlig talt umuligt for rigtige mennesker at finde rundt i. Derfor køber jeg mine planter hos tomatnørder, der har forstand på dem, og som har dyrket dem selv (jeg kan anbefale gartneriet Toftegaard ved Køge eller Camilla Plums butik, nej ikke sponsoreret).

Generelt vælger jeg nogle tomater, der ikke får så store frugter, for når jeg nu dyrker dem udendørs, er der så meget mindre, der skal modnes. Jeg dyrker nogle gengangere, som jeg ved er gode. ‘Sungold’ laver dejligt søde orange cherrytomater, ’Flavorino’, en mellemstor blommetomat, som er fast i kødet og har en kraftig, krydret smag. Jeg har også ‘Caprese’ og ‘Deluxe’ miniblomme, hvor planterne ikke bliver så store og derfor kan dyrkes i krukker - også hvis du har en altan. 

Og så skal jeg også prøve noget nyt hvert år. I år har jeg valgt ‘Toftegaards Sweet Crunch’, der skulle smage som slik, og ‘Blush’ mellemblomme, som har vundet førsteplads i sin kategori og får orange-pink striber. Og så ‘Rosii Marunte’, som skulle være ekstra nem at have med at gøre på friland og har en fin lidt syrlig smag. Plant dem gerne lidt dybere end de står i potten. Tomater kan lave rødder fra “stammen”, så på den måde får du et ekstra stærkt rodnet. 

Endelig har jeg som et forsøg en busktomat ‘Totem’ i en stor krukke. Den burde kræve mindre arbejde, fordi den ikke skal knibes og klippes (se nedenfor), så hvis du er travl eller doven, er det måske vejen frem.

 Bilen fuld af tomater, chili og krydderurter

Bilen fuld af tomater, chili og krydderurter

Sådan dyrker du tomater på friland

Selv om det ellers ikke ligger så meget til mig, så er en stram ordenssans og lidt hysteri på sin plads ved tomatdyrkning. De fleste tomatplanter er indeterminate, dvs. de har en ubegrænset længdevækst, hvor alle sideskud også kan sætte blomster. De kan altså blive enorme, og derfor må de holdes i ørerne, for ellers bruges alt krudtet på at vokse og ikke på frugter. 

Efterhånden som de vokser, skal de bindes op til en robust pind, og saksen skal frem jævnligt, så der er lys og luft omkring frugtklaserne. Jeg beskærer, så der er én hovedstamme, og alle de små sideskud, planten sætter ‘under armene’, nippes eller klippes væk. Fjern blade og frugter, der falder på jorden, for der er mange skumle typer af vira, svampe og skadedyr, der kan finde på at gå ombord i dine tomatplanter. Klip toppen af planten, når den ikke skal blive højere - senest sidst i august, så krudtet bruges på at modne tomaterne.

Tomater skal vandes, med mindre vejret er meget vådt. Jeg vander mine hver weekend og en ekstra gang i løbet af ugen, hvis det er meget varmt. Tomater skal helst vandes jævnt, langsomt, nede ved jorden, så bladene ikke bliver våde. Hvis jeg har glemt dem en periode, og så giver den gas med vandslangen, har frugterne det med at revne. Dem, der vokser i krukker, skal vandes meget oftere - dagligt når det er rigtig varmt. 

Hver anden/tredje uge får planterne lidt flydende organisk gødning i vandet. Undgå gødning med for meget nitrogen (N’et i NPK) og lad være med at tænke, at du vil være ekstra god ved planterne og give dem lidt ekstra. Planter, der vokser for hurtigt, kan senere hen blive nogle skravl og få sygdomme.

 Tomaterne - nu i køkkenhaven

Tomaterne - nu i køkkenhaven

Det kan være en god idé at dække jorden ved tomaternes fødder (læs her hvorfor jorddække eller ‘mulching’ er en god idé) - også fordi nogle sygdomme kan overføres fra jorden, hvis den splasker op på bladene, når du vander. Af samme grund er det en god idé at fjerne de nederste blade på planten. Jeg dækker med græsafklip, men har læst mig til, at sort plastik også er smart, for det varmer jorden op, og det er lige noget for tomatplanter. I år tænker jeg ikke, at det er nødvendigt, men næste gang det bliver et koldt forår, må jeg prøve det af.

Tomater er selvbestøvende, hvilket vil sige, at de ikke har brug for andre tomatplanter for at klare den sag. På friland ordner vinden det meste, men det er en god idé at hjælpe det lidt på vej ved forsigtigt at ryste dine tomatplanter lidt, når de blomstrer. Jeg har endda læst mig til, at der er nogen, der går rundt med en lille vibrator og giver planterne en tur (fnis). 

Lad være med at dyrke tomater samme sted år efter år. Og heller ikke dér, hvor der har vokset kartofler, for de er i samme familie og kan få nogle af de samme sygdomme. Lad der gå tre år imellem. 

Det er lidt bøvlet, og balancen mellem varme, vand og gødning kan være svær at ramme. Men hey, der er ikke meget, der kan måle sig med duften og smagen af en solvarm tomat, som lige er nupset af planten. Jeg synes, at det er bøvlet værd.

 

 

Barske hattedamer og Chelsea chopping

Barske hattedamer og Chelsea chopping

Ukrudt er lig med overskud

Ukrudt er lig med overskud