Barske hattedamer og Chelsea chopping

Barske hattedamer og Chelsea chopping

Forleden aften gik jeg i gang med at klippe mine små, hjemmelavede buksbomhække. Stille og roligt bliver der på magisk vis orden, når hækken omkring et bed står nogenlunde lige. Det er noget af det mest afslappende og terapeutiske, jeg ved. Når jeg sidder der på en omvendt spand i aftensolen efter en lang dag og klipper, føler jeg mig lidt som en britisk hattedame fra en Miss Marple-bog. Og det fik mig til at tænke på, at det er tid til ‘the Chelsea Chop’. 

The Chelsea Flower Show er årets største havebegivenhed i England, og det ser både sjovt og skrækkeligt ud (se eventuelt BBC’s timelange udsendelse fra årets udgave). Tænk Roskilde Festival bare med haver. Der er hatte (men skuffende få, må jeg indrømme), der er hulken og tårer, der er guldmedaljer, der er kaktusbriller, kendisser og kongelige. der er avenuer, store maskiner og fire kilometer wifi-kabler gravet ned. Englænderne er bare lidt mere extraordinary, når det kommer til haveliv, og de taler kun latin, når det handler om planter. Og de kan altså nogle tricks.

The Chelsea chop gik oprindelig ud over de uperfekte planter, der ikke havde made the cut og derfor ikke kom med på show. De fik en tur med saksen, så de satte nye skud og - hvis man var heldig - en runde blomster mere. På den måde kunne de sælges og gik ikke til spilde. Det trick kan man bruge i haven, og det er nemt at huske (for englændere og andre havenørder), for it so happens, at det er lige, når du med din hat kommer hjem fra the Chelsea Flower Show her omkring 1. juni.

 Det er ikke alle stauder, der kan tåle at få the Chelsea chop. Purpursolhat (Echinacea purpurea) er en af dem, der kan.

Det er ikke alle stauder, der kan tåle at få the Chelsea chop. Purpursolhat (Echinacea purpurea) er en af dem, der kan.

Man skal ikke tage fejl af de engelske hattedamer og -herrer. De ser fine ud, men de er barske med saksen og grådige, når det gælder om at få flere blomster i længere tid. Og det er jeg også. For når man kapper knopperne i toppen af mange stauder, så tænker sideskuddene, hov nu må vi træde til. Det gør de, fordi topskuddet producerer hormoner, der får sideskuddene til at holde igen med at vokse og blomstre. Når topskuddet kappes vil sideskuddene vokse frem på lidt kortere og mere robuste stængler, som vil have mindre tendens til at vælte. Du får altså flere (måske lidt mindre) blomster lidt senere på sæsonen på stærkere stilke. 

Du kan endda få endnu flere blomster ved at stikke de afklippede topskud i en potte med fugtig jord. De skal gerne være 8-10 cm lange. Strip de nederste blade af, så der kun er et par stykker tilbage i toppen og stik dem i fugtig pottemuld, tryk jorden sammen om stiklingen og sæt dem i skyggen. Hold dem let fugtige, og nogle af dem vil garanteret slå rod. 

Visse forårsblomstrende stauder som for eksempel lungeurt (Pulmonaria), kærmindesøster (Brunnera macrophylla), kæmpestenbræk (Bergenia) eller gyldenlak (Erysimum) kan måske overtales til at blomstre igen, hvis de klippes ned nu. Det er vigtigt, at de ikke når at sætte frø, for hvis de gør, gider de ikke gøre sig umage med at blomstre en gang mere. Vær barsk men også flink og giv dem vand og måske lidt gødning bagefter. 

 Lungeurt kan trickses til at blomstre igen, hvis den får et Chelsea chop. Her er det sorten 'Trevi fountain' - læg mærke til de fine, prikkede blade

Lungeurt kan trickses til at blomstre igen, hvis den får et Chelsea chop. Her er det sorten 'Trevi fountain' - læg mærke til de fine, prikkede blade

Du kan også give de sene stauder en tur - altså dem der blomstrer i august-september. Klip tilbage nu, så får du blomster over længere tid. Her er en liste af stauder, der kan tåle et møde med behattede, grådige gartnere, for det er ikke alle, der kan klare sådan en barbering: Sankthansurt (Sedum telephium), høstfloks (Phlox paniculata), røllike (Achillea), asters (Aster), klokkeblomster (Campanula), purpursolhat (Echinacea), solbrud (Helenium), gyldenris (Solidago), stjerneskærm (Astrantia), solhat (Rudbeckia), hjortetrøst (Eupatorium), gåseurt (Anthemis), virginsk ærenpris (Veronicastrum). 

 Sankthansurt er en af de stauder, der har rigtig godt af et Chelsea chop, for den har tendens til at vælte, når den blomstrer - i hvert fald her i min lerjord. Det her er sorten 'Matrona'.

Sankthansurt er en af de stauder, der har rigtig godt af et Chelsea chop, for den har tendens til at vælte, når den blomstrer - i hvert fald her i min lerjord. Det her er sorten 'Matrona'.

Det er lidt radikalt, og jeg kan ikke få mig selv til at være så brutal med saksen som de skrappeste engelske hattedamer og -herrer. Jeg vil se de første knopper folde sig ud og bierne fornøje sig med dem. Så jeg praktiserer en mellemting. Jeg har nemlig opdaget, at jeg kan forlænge blomstringen ved kun at klippe nogle stilke - fx den forreste halvdel af en staude eller omkring hver tredje stilk - så vil planten blomstre til normal tid, men de klippede stængler vil skyde igen og blomstre senere. Så har jeg blomster i meget længere tid, og det er splendid. Men altså kun, hvis jeg også praktiserer deadheading - et dejligt engelsk haveord, der betyder, at du kapper visne blomster af, så planten ikke får lov at sætte frø. Så vil den lave nye blomster (læs evt. mere om det her).

Hvis vejret er varmt som i øjeblikket, er det bedst at Chelsea-choppe om aftenen, så er det nemmere for planterne at komme sig. Og husk det sure med det søde - de skal have vand og gerne også lidt gødning.

Og hvis du ikke orker eller nænner ‘the Chelsea chop’ lige nu, så er der andre tricks med saksen, du kan praktisere. Når for eksempel dine storkenæb (Geranium), katteurt (Nepeta), løvefod (Alchemilla), dagliljer (Hemerocallis) og kattehale (Lythrum) begynder at se sløje ud efter blomstring - sådan hen i juli, så klip planterne helt tilbage. Giv dem lidt vand og gødning, og så skyder de igen med friske blade og måske også en ekstra lille blomstring. På den måde vil de se friskere ud hele efteråret. 

 Løvefod er en virkelig fin staude, som passer til alting, er nem at have med at gøre og er god i buketter. Den er ekstra smuk, når det lige har regnet og dråberne bliver liggende på bladene. Klip dine løvefod ned, inden du tager på sommerferie, hvis det er lidt hen i juli (og vand godt). Så skyder planten igen og ser frisk ud i efteråret. Måske får den endda en gang blomster mere.

Løvefod er en virkelig fin staude, som passer til alting, er nem at have med at gøre og er god i buketter. Den er ekstra smuk, når det lige har regnet og dråberne bliver liggende på bladene. Klip dine løvefod ned, inden du tager på sommerferie, hvis det er lidt hen i juli (og vand godt). Så skyder planten igen og ser frisk ud i efteråret. Måske får den endda en gang blomster mere.

Så hvis du er den heldige ejer af en lille have, hvor du er nærig med pladsen og grådig ligesom jeg, så kan det altså svare sig at være ude - ikke med riven - men med saksen. Her har jeg fundet en bloke, der meget entusiastisk endda med karatemoves viser hvordan - læg mærke til, at han tiltaler sine planter på latin.

Så stram dig op til at være barsk, sæt hatten på sned og tag en runde med saksen. 

 

Good Lord, what humus!

Good Lord, what humus!

Du siger tomat, jeg siger totalt meget bøvl

Du siger tomat, jeg siger totalt meget bøvl