Den graciøse, den glemte og de næsten gratis glæder

Den graciøse, den glemte og de næsten gratis glæder

Nu bliver det jordnært i bogstavelig forstand, for nu tør jeg håbe på, at foråret er her, og så er det tid til at så. Det kan man gøre virkelig kompliceret og vælge divafrø, der kræver stratificering og andre fremmedord. Men det kan heldigvis også være pærenemt.

Det er hyggeligt at så frø sammen med sine børn, og det er hyggeligt at gøre i sit eget selskab. Imens kan man høre lydbøger, podcasts, gamle LP’er, eller hvad man nu er til. Der er faktisk overhovedet ingen gode undskyldninger, for ikke bare at rubbe neglene - uanset hvad farve de har. 

Her får du et kort portræt af tre virkelig nemme sommerblomster, som du kan så inde eller ude. Hvis du skal være helt rigtig, skal du først så dem udendørs om nogle uger, når du er sikker på, at det med frostvejr er overstået, men jeg plejer at starte heromkring, sætte dem et lunt sted, og så virker det fint. Og for at alle kan være med, så er en sommerblomst en plante, der spirer, blomstrer, sætter frø og så færdig med dem - på én sæson.

 Den graciøse STOLTE KAVALER (Cosmos bipinnatus) arter sig så fint både i ens have og i buketter, at det næsten er fjollet ikke at så den.

Den graciøse STOLTE KAVALER (Cosmos bipinnatus) arter sig så fint både i ens have og i buketter, at det næsten er fjollet ikke at så den.

Stolte kavalerer er en slags urblomst, sådan én som børn tegner som noget af det første. Den står på lange ranke stilke og fylder ikke meget for neden, så den er god at klemme ind mellem andre planter i et bed, der bliver lidt kedeligt sidst på sæsonen. Den blomstrer nemlig fra juli til det bliver frostvejr; især hvis du bedriver ‘deadheading’ (læs her, hvis du ikke er med på, hvad det er). Blomsterne findes i alle mulige prinsessefarver. Ud over at have udseendet med sig, gør den nytte, for bier og deres venner besøger den flittigt. I år sår jeg sorterne 'Cup cakes', som har fine bølgede kanter ligesom papirforme til muffins; 'Antiquity', som har et smukt farvespil og ikke bliver så høj og derfor er god til krukker, og endelig prøver jeg 'Xanthos', som stikker af fra prinsessefarverne i en sart, lys gul. Den kan også bruges i krukker, har jeg læst mig til, jeg har ikke prøvet endnu. 

 Den glemte VOKSURT (Cerinthe major 'Purpurescens'). Jeg har desværre ikke selv billeder af andet end frøene, men du kan se den  her , hvor Den Ydmyge Have har taget nogle ret gode billeder af den.

Den glemte VOKSURT (Cerinthe major 'Purpurescens'). Jeg har desværre ikke selv billeder af andet end frøene, men du kan se den her, hvor Den Ydmyge Have har taget nogle ret gode billeder af den.

Voksurt er en sommerblomst, som få kender, og som får folk med øjnene med sig i haven til at spørge. Blomsterne er har en dyb, blålilla farve, men er ikke overdådige. Det er farven og teksturen på bladene, der er noget særligt - gråligt grønne men med et et farvespil nærmest som benzin i en vandpyt. Bladene har en voksagtig overflade - deraf navnet, hvilket gør, at regndråber og dug bliver hængende på den nydeligste måde. Voksurt blomstrer længe, og i modsætning til mange andre sommerblomster skal man ikke nippe de visne blomster af, men bare lade den være. Nemmere bliver det ikke. Den kan dyrkes i krukker, og man kan sagtens så dem direkte i den krukke de skal vokse i. Frøene er nemme at have med at gøre, og hvis du holder lidt øje, kan du selv samle frø til næste år i efteråret. I Danmark har jeg kun set den blå slags, som hedder 'Purpurescens', men den findes vist i andre farver i mere haveavancerede lande.

 De næsten gratis glæder. TALLERKENSMÆKKER (Tropaeloum majus) har fine runde blade, der tit serveres på smarte restauranter - så den lever op til sit navn.

De næsten gratis glæder. TALLERKENSMÆKKER (Tropaeloum majus) har fine runde blade, der tit serveres på smarte restauranter - så den lever op til sit navn.

Kært barn har mange navne, og det gælder denne sommerblomst, selv om krads måske er en mere rammende beskrivelse end kær, for den kan spises og smager lidt af peber. Den kaldes også blomsterkarse, nasturtium eller tropaeolum, hvis du vil tale latin. Jeg foretrækker tallerkensmækker, for det ruller bedst på tungen. Den har runde, rynkede kuglefrø, som er nemme at håndtere, så børn kan være med. Både blomster, blade og frø kan spises. Du kan lave pesto af bladene, og du kan efter sigende også sylte de friske frø (her er en opskrift) og bruge dem som fattigmandskapers. De trompetagtige blomster kommer i alt fra flødehvid, hidsig gul, ubestemmelig abrikos, orange, kirsebær, postkassefarvet og vinrød, men de kan godt gemme sig lidt mellem løvet. Det gør nu ikke så meget, for de runde blade er også smukke med ribber som en udskåret lagkage. Den sorterer uden tvivl under de næsten gratis glæder, for den gror som fanden var i hælene på den, og breder sig gerne ud over kanter eller klatrer lidt op i naboplanterne. Det må den gerne hos mig, for det ser frodigt ud, som om jeg er en meget dygtig gartner. I år skal jeg så den dybtrøde 'Black Velvet', den flødefarvede 'Milk Maid' og 'Purple emperor', som ikke rigtig er lilla, men changerer i forskellige støvede, gammelrosa nuancer.

Hvis de her frø ikke rigtig er noget for dig, eller du har løst til at gå helt frøbanjo, er også morgenfruer, jomfru i det grønne, kornblomster og opiumsvalmuer meget nemme at have med at gøre. Jeg plejer at bestille frø på nettet. Der er masser af forhandlere, og så kan jeg få, hvad jeg vil have. 

Det skal du bruge

Ud over frø kræver det kun en smule grej at forspire sommerblomster: 

  • En beholder at så i. Jeg bruger flamingokasser, som vi får leveret måltidskasser i, men du kan også købe små såpotter eller genbruge plastikpotter. Du kan også gå genbrugsamok og bruge mælkekartoner, yoghurtbægre og den slags, men de skal gøres grundigt rene. Det vigtiste er, at der er huller i bunden, så overskydende vand kan løbe ud. Du kan også så direkte, hvor planterne skal vokse, men så skal du vente til maj måned, hvor jorden er varmere.
  • Såjord. Kan købes i supermarkeder - i hvert fald i forstaderne - og i havecentre selvfølgelig. Lad være med at bruge havejord. 
  • Ispinde, planteskilte - eller andre snedige måder at markere, hvad du har sået hvor.

Sådan sår du sommerblomster

  • Fyld såjord i beholderen til et par centimeter under toppen. 
  • Gør jorden fugtig, ikke drivvåd.
  • Hvis frøene er store, så lav et lille hul (1-2 cm) for eksempel med enden af en blyant og put et frø i hver. Dæk frøene med jord. Hvis du sår i flamingokasser, er en afstand på 7 cm passende. Hvis frøene er små, lægger jeg dem på overfladen og dækker med lidt jord bagefter.
  • Stil beholderen udendørs et lunt sted - gerne hvor du går forbi dagligt, så du husker at vande, eller lad frøene blive inde i varmen, hvis du har god plads, og så plante ud senere.
  • Hold jorden fugtig - hvis ikke himlen sørger for det. Hvis du har sået i små potter, skal de have vand ret ofte. 
  • Husk at skrive, hvad du har sået hvor. Du tror, du kan huske det, men det kan du garantrisset ikke. Jeg skriver på ispinde eller små plastikskilte med en permanent marker. 
  • Du skal plante ud, når de første rigtige blade er vokset frem. Det første spæde sæt blade er kimblade. De næste blade er de  Hold hellere i bladene end rødderne, når du planter ud, og husk at vande. 
Af med hovedet - eller hvad?

Af med hovedet - eller hvad?

Leg forklædt som arbejde.

Leg forklædt som arbejde.