Visuel guide til op- og nedture i 2021

Så blev det 2022, og traditionen tro gøres der status på bloggen.

Sidste år skrev jeg om det Corona-skøre 2020, og godt jeg ikke på det tidspunkt vidste, at 2021 ville blive mindst lige så præget af pandemi, hjemmekontor, nedlukninger og restriktioner. Men det gik. Nu står vi på tærsklen til 2022, og det er dælme svært at spå om, hvad dette år mon finder på. Sådan i det store billede. I haven er det til at have med at gøre.

Lige nu - i det mørkeste af december - kan jeg næsten ikke huske, hvordan haven ser ud, når det er grønt og sprødt derude. Men så er det godt, at jeg har billeder til at hjælpe med at smøre hukommelsen. Jeg har fundet fem opture, et par nedture og en alternativ optur fra 2021 frem.

Optur nummer 1: Nyt staudebed i forhaven

Et projekt, der har været længe om at tage form i mit hoved, blev realiseret i 2021. Jeg har totalredigeret et - i min haveskala - stort staudebed i forhaven. Konceptet er, at det skal se pænt ud hele året, for vi går forbi det mange gange hver eneste dag. Jeg tænker, at der nok skal være en bloghistorie eller to omkring det i 2022. Det bliver nemlig først i år, at jeg rigtigt finder ud af, om det bliver , som det ser ud på min nethinde.

Optur nummer 2: Salater

Jeg har en fest med at dyrke salat. Det er noget, jeg har nørdet gennem flere år nu, og jeg begynder at have et repertoire af yndlingssorter, og salat i haven året rundt i øvrigt. Her er det min favorit hovedsalat ‘Gustavs’, som ifølge frøforhandleren hedder sådan, fordi en hollandsk bondemand med samme navn cyklede rundt i fladlandet og delte ud af sin gode salat. Hans datter har bevaret den for eftertiden og sat den i produktion, og tak for det.

Flot i salatskålen er den spraglede romainesalat ‘Freckles’. Den klarer vinteren fint og kommer godt igen, hvis man nøjes med at høste de yderste blade.

Den sidste salatanbefaling er ‘Red Frills’, en smuk salatsennep med fligede, bordeaux blade. Den smager stærkt sådan lidt rucola-agtigt, men ikke mere end, at de fleste kan være med. Og den er virkelig flot i salatskålen. På billedet kan I se, hvordan jeg dyrker salat mellem hvidløg, der er sat om efteråret. Der kan fint klemmes lidt salatplanter ind imellem, for de fylder ikke meget under jordene, og hvidløgene tager til gengæld ikke meget plads over jorden.

Optur nummer 3: Plantepind med mål

Ok, måske ikke det mest fotogene i verden, men denne hjemmelavede ‘plantepind’ har været et af mine mest brugte redskaber i år. Det er en gammel spade, som skulle kasseres, hvor bladet er skåret af og skaftet bevaret og spidsen rundet lidt. Pinden er inspireret af køkkenhaveguruen Charles Dowdings ‘dipper’, og den bruges til at stikke små huller i jorden, hvor de forspirede småplanter hurtigt kan ploppes i. På pinden er markeret for hver 10 cm, så man kan måle planteafstand ved samme lejlighed. På billedet gør jeg klar til at plante salat med ca. 20 cm. afstand

Optur nummer fire: Løg

Det er måske ordinært, men jeg har haft kæmpe optur over løg i år. Jeg har ikke dyrket andet end hvidløg før, men i år sprang jeg også ud i både rødløg, bananskalotteløg, salatløg og de klassiske gule løg. Og det har været en kæmpe fornøjelse. De hjemmedyrkede løg er både smukke og sprøde, og det er da egentlig en fascinerende grøntsag, der kan bruges som sprødt og stærkt fyld, syltes til knasende pickles og bages bløde og søde.

Optur nummer 5: Mini-drivhus på palleramme

I foråret 2021 monterede vi et mini-drivhus på en af de store pallerammer. På trods af at kvaliteten og funktionaliteten ikke er super - det er fx bøvlet, at jeg kun kan høste fra toppen - så gør det en markant forskel for vinterkøkkenhaven. Billedet her er fra november, hvor koriander vokser tættest på kameraet, og bag den fire rækker med forskellige salater. Planterne trives stadig, og jeg regner med at kunne høste løbende af de yderste blade helt frem til april, hvor de salater, jeg sår i februar, så småt begynder at være høstklar. Lige nu, hvor det er allermørkest, vokser planterne ikke synderligt, men inden længe skal der nok begynde at ske noget igen, når dagene bliver længere.

Nedtur nummer 1: Ærteblomster

Sådan ser de ud på et godt (og vådt) år, ærteblomsterne. Men i år er det helt mislykket. Jeg plejer at lave tre tipier af bambus i den gamle køkkenhave, hvor de lystigt klatrer op og leverer duftende buketter i massevis, men i år blev de nærmest ikke til noget. Min teori er, at figentræet, der vokser ved siden af, er blevet for stort, og det stjæler for meget lys og vand fra ærteblomsterne.

Sådan ser den ud, den gamle køkkenhave. Billedet er fra 2018, og figentræet er nærmest blevet en halv gang større siden da - trods beskæring. Og eftersom figentræet skal have lov at blive stort og flot, og ærteblomster har brug for lys og ikke mindst vand, så må jeg lægge hovedet i blød og finde på et andet godt sted til ærteblomster i 2022.

Nedtur nummer 2: Bønner

Jeg elsker bønner, men i år har jeg ikke fået en eneste hjemmedyrket bønne. Jeg såede ellers en del planter, men det lange, kolde forår gjorde, at timingen gik i skuddermudder. Der var meget, jeg først kunne høste senere end forventet, og der var ikke ledig jord til bønneplanterne, da de var klar. Derfor kom de til at stå alt for længe i potterne, og væksten gik i stå. Da de endelig blev plantet ud, blev de til nogle ynkelige skravl, og jeg endte med at hive dem op og smide dem på komposten, for det var sørgeligt at se på. Så i år har jeg besluttet at så bønner i flere hold og være flittig til at potte dem om. Bønnerne her er selvsagt ikke fra 2021, men fra et bedre bønneår. Jeg må blive bedre til at tage billeder af fiaskoerne i haven i år.

Årets alternative optur: Vinderen af Giro d’Italia ungdomstrøjen 2021

En helt anden slags optur i 2021. Jeg vandt i en alder af 43 ungdomstrøjen i Giro d’Italia. At det var, fordi jeg kunne gætte vinderen af en etape og ikke på grund af min sportslige præstation, gjorde ikke glæden mindre, som I kan se på billedet. Ud over at være havetosse er jeg nemlig også cykeltosse, og selv om man ikke skulle tro det, kan de to slags tosserier smart kombineres. Jeg har knoklet mange timer i haven med cykelløb i ørerne, og når det bliver ekstra spændende, må man lige sætte sig på sin bænk og se med. På den måde husker jeg også at holde nogle pauser ind i mellem. Det er jeg ellers ikke så god til. Eventuelt iført ungdomstrøjen, men det viser jeg ikke billeder af, for sådan nogle cykelryttere er noget smallere om livet end end havetosse på 43, kan jeg godt afsløre.

Og så en ambition for det nye år: at passe lidt bedre på bloggen. Der har været 38.000 unikke besøgende i 2021 og cirka 60.000 sidevisninger. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg var overrasket over, hvor mange det var, så det hører bestemt til årets opture, og det giver mig lyst til at gøre mig mere umage.

Og med det indblik i skæg og snot fra 2021 vil jeg ønske jer alle et fremragende og fabelagtigt 2022. Det vil helt sikkert byde på masser af op- og nedture i haven, og de kan bare komme an.

Husk at du kan følge med i haven på Instagram @sorte.negle, og du kan skrive dig på mailinglisten, hvis du vil have et plim i indbakken, når der er nyt på bloggen. Scroll til nederst på siden, så finder du det. Tak fordi du læser med.