Forårsopgørelse - tulipanfest og første høst i køkkenhaven

Forårsopgørelse - tulipanfest og første høst i køkkenhaven

Sidste år på tærsklen til årets havemæssige lavpunkt november skrev jeg en blogpost om havetossers emotionelle årshjul. Om maj skrev jeg:

“Puh, ukrudtet får fart på. Græsset vokser. Nye ting skal sås i køkkenhaven. Spise ude, hvis vi er heldige. Tulipaner. Jeg elsker dem. Plukke buketter. De knitrer og har en helt særlig duft. Jeg leger have og glemmer næsten at komme ind om aftenen. Akelejer med fine folder i alle de romantiske farver. Sorte negle. Rabarber, asparges, jordbær. Træer blomster hvidt og lyserødt. Magnolier, japanske kirsebær, paradisæbler. Findes der noget smukkere end en nyudsprunget bøgeskov? Åh maj, du må aldrig slutte.”

Og vi har rundet den første maj nu. Jeg har leget have til det blev mørkt her til aften. Foråret er snart på sit højeste, så vi må på en rundtur i haven, så I kan se, hvordan det går med det hele derude.

Et kig mod køkkenhaven fra terrassen hen over tulipanerne.

Et kig mod køkkenhaven fra terrassen hen over tulipanerne.

Tulipanerne

Kan I huske, at jeg lagde en ordentlig omgang tulipanløg i den gamle køkkenhave i efteråret? Det kostede mig både en hel del og ondt i ryggen nogle dage. Well, jeg synes, at det var det hele værd, for tulipanerne løber med opmærksomheden i haven lige nu. De er så fine, at jeg bliver nødt til at løbe ud og kigge på dem flere gange om dagen og sige ‘Næh’. Der er så mange, at jeg endda kan nænne at plukke.

De første til at springe ud - ‘Light and Dreamy’ og ‘Flaming Purissima’.

De første til at springe ud - ‘Light and Dreamy’ og ‘Flaming Purissima’.

Bedene er dog ikke helt, som jeg havde forestillet mig, og der kan forfines lidt. Der var fx kun få tidlige sorter blandt dem, jeg havde valgt, så det så skaldet ud i starten. Og nogle af sorterne er meget lave og forsvinder blandt de høje. Så jeg går og laver noter til, hvordan det kan blive endnu bedre til næste år.

Her er det Design Impression. Bag den vokser Queen of Night, Dream Touch, La Belle Epoque, Beauty of Spring og Muvota.

Her er det Design Impression. Bag den vokser Queen of Night, Dream Touch, La Belle Epoque, Beauty of Spring og Muvota.

Når tulipanerne er afblomstret, graver jeg løgene op og lægger dem til tørre i fyrkælderen. Køkkenhaven bliver gravet igennem, for der vokser snerler, som jeg gerne vil holde i ørerne. Og så fylder jeg bedene med georginer og sommerblomster. De små spirer, jeg har sået, står på parade rundt omkring i haven. Når sommerblomsterne er ved at være færdige i efteråret, ja så graver jeg tulipanløgene ned igen.

Tulipaner à la Kenzo: ‘Queen of Night’, ‘Nightrider’, ‘Orange Dynasty’ og ‘Pretty Princess’

Tulipaner à la Kenzo: ‘Queen of Night’, ‘Nightrider’, ‘Orange Dynasty’ og ‘Pretty Princess’

Nogle gange får man nogle sjove overraskelser, når man køber tulipaner. Jeg har lagt, hvad der burde være sart abrikosfarvede tulipaner i et bed, og de kom op og var skrigorange. Dem gider jeg ikke vise billeder af, for det er jeg træt af, men I får lige dagens favorit (jeg skifter dagligt yndlingstulipan). Det er ‘Dream Touch’.

‘Dream Touch’ ligner næsten en pæon.

‘Dream Touch’ ligner næsten en pæon.

Gyldenlakker og andre to-årige

Gyldenlakker og tulipaner står for showet i forhaven. Det store bed her har jeg bakset med i mange år, for jeg vil gerne have, at det ser pænt ud hele året. Vi går jo forbi hver eneste dag. Det kan fylde et helt blogindlæg, hvordan man laver sådan et bed, og jeg synes ikke, at jeg for alvor er lykkedes med det endnu. Da jeg startede, var bedet helt indtaget af skvalderkål, så jeg er kommet et godt stykke vej.

Bag gyldenlakkerne anes de gammeldags røde og gule Appeldoorn, som i modsætning til de fleste andre tulipaner kommer igen år efter år efter år. De er faktisk umulige at komme af med (jeg har prøvet, for jeg kan ikke lide farverne). Nu bærer jeg over med dem, og plukker løs, hvis jeg synes, at de larmer for meget.

Bag gyldenlakkerne anes de gammeldags røde og gule Appeldoorn, som i modsætning til de fleste andre tulipaner kommer igen år efter år efter år. De er faktisk umulige at komme af med (jeg har prøvet, for jeg kan ikke lide farverne). Nu bærer jeg over med dem, og plukker løs, hvis jeg synes, at de larmer for meget.

Jeg har gravet og luget mig stille og roligt igennem ukrudtet (læs evt. mere om, hvordan jeg har det med ukrudt). Nu er det mest et spørgsmål om at finde ud af, hvad jeg kan få til at trives her. Jorden er tør og ikke særligt god, og der er halv- eller helskygge.

Gyldenlakkerne er en af de ting, der trives, hvor der er lidt tørt. De er sået for et par år siden, og de kommer nydeligt igen. Jeg klipper frøstandene af, når de er afblomstet, for det skulle forlænge planternes levetid. Hvis de får lov at smide frø, er det heller ikke sikkert, at de kommer igen i samme farve.

Gyldenlak eller Erysimum ‘Sunset Purple’ dufter dejligt og har det fineste farvespil mellem lilla, lys gul og lyserød.

Gyldenlak eller Erysimum ‘Sunset Purple’ dufter dejligt og har det fineste farvespil mellem lilla, lys gul og lyserød.

Gyldenlak skal faktisk sås lige om lidt i juni måned og plantes ud på deres voksested i efteråret, så vil de blomstre næste forår. Blomster der opfører sig på den måde kaldes to-årige. De sås om sommeren, plantes ud i haven om efteråret, og så blomstrer de året efter. De fleste to-årige lever ikke længe. Til gengæld er de flinke til at så sig selv, så når de først er etableret i haven, dukker de op af sig selv rundt omkring.

Andre to-årige blomstrer som akelejer og fingerbølblomster har jeg også i forhaven. De sidste kæmper jeg lidt med. Har plantet dem mange gange, men de forsvinder hurtigt og sår ikke sig selv. Andre kan fortælle, at de vokser som ukrudt hos dem. Det er jeg lidt misundelig på.

Judaspenge - Lunaria annua - er også to-årig. Her i en fin mørklilla variant, som kommer fra frø, jeg fik lov at tage hos naboen for mange år siden. De havde en enkelt hel mørklilla blandt dem, som voksede i deres forhave, som jeg fik en håndfuld frø fra.

Judaspenge - Lunaria annua - er også to-årig. Her i en fin mørklilla variant, som kommer fra frø, jeg fik lov at tage hos naboen for mange år siden. De havde en enkelt hel mørklilla blandt dem, som voksede i deres forhave, som jeg fik en håndfuld frø fra.

Køkkenhaven

Køkkenhaven er kommet godt i gang, og jeg kan begynde at spise af de nye grøntsager, allerede inden jeg er færdig med at høste dem, jeg såede sidste år. Det er jeg totalt begejstret over.

Grønkål og palmekål blev plantet ud i køkkenhaven sidste forsommer. De er snart færdige og blomstrer nu, og jeg lader hønsene spise de grove blade, mens jeg spiser knopperne, som smager lidt af broccoli. Når knopperne er blevet for grove, kapper jeg stokken over og lader hønsene guffe løs. Rucola og kinesisk bladkål, kan I måske huske, at jeg såede i september. De er også ved at takke af nu og bliver til hønsefoder. Og her - den 4. maj - har jeg høstet den første skålfuld salat. Juhu.

Se nu her et fint lille salathovede. Hvis du forsigtigt knækker de yderste blade af med fingrene, vil salathovedet vokse videre, og du kan høste af det i mange uger. Med tiden får salathovedet nærmest en kort lille stamme, hvilket også gør det sværere for sneglene at gnaske på dem.

Se nu her et fint lille salathovede. Hvis du forsigtigt knækker de yderste blade af med fingrene, vil salathovedet vokse videre, og du kan høste af det i mange uger. Med tiden får salathovedet nærmest en kort lille stamme, hvilket også gør det sværere for sneglene at gnaske på dem.

Ud over salat kan jeg høste spinat, koriander og ærteskud, som er sået først i marts. Og så har jeg købt et par bakker persille på planteskolen, som også har fået en fornuftig størrelse. Jeg dækker planterne med fiberdug, når det bliver koldt om natten - og når hønsene går løs i haven.

Her er salatbedet: Spinat, salat ‘Red Salad Bowl’ og ‘Lollo Rosa’ og til højre feldsalat. Bagest er bl.a. bladbeder på vej.

Her er salatbedet: Spinat, salat ‘Red Salad Bowl’ og ‘Lollo Rosa’ og til højre feldsalat. Bagest er bl.a. bladbeder på vej.

Æblehækken

Forårets haveprojekt har været at plante en espalieret æblehæk. Den er plantet på nordsiden af køkkenhaven, så den ikke skygger for grøntsagerne. Den består af fem forskellige sorter, så æblerne bliver modne over længere tid: først Discovery fra sidst i august, derefter Rød Ananas i starten af september. Så er det Aromas tur og til sidst Rød Ingrid Marie og Cox Orange i oktober. Nu må vi se, om sorterne holder sig til, hvad bøgerne siger.

Den ser ikke ud af meget endnu, æblehækken, men den skal nok blive fin, når den får lidt mere fylde. Når den er godt etableret, skal den have blomster om fødderne i stedet for flis.

Den ser ikke ud af meget endnu, æblehækken, men den skal nok blive fin, når den får lidt mere fylde. Når den er godt etableret, skal den have blomster om fødderne i stedet for flis.

Hønsene

Og endelig er der hønsene. De flyttede ind for 7 uger siden, og de begynder nu flinkt at lægge en håndfuld æg hver dag. Sikke en fornøjelse det er. Fantastisk recycling. De spiser vores madrester. Vi spiser deres æg. Og gødningen kommer på komposten og skal give krudt til køkkenhaven næste år.

Her lokker jeg et par høns tilbage i haven med grønkål. De var stukket ud på vejen, da nogen havde glemt at lukke lågen. Racen er tværstribede skovhøns. De er meget tamme og tillidsfulde allerede.

Her lokker jeg et par høns tilbage i haven med grønkål. De var stukket ud på vejen, da nogen havde glemt at lukke lågen. Racen er tværstribede skovhøns. De er meget tamme og tillidsfulde allerede.

Det er genialt og virkelig ikke meget arbejde. Jeg kigger til dem hver morgen. Giver dem frisk vand, afleverer madrester og fylder op med tørfoder. Når jeg kommer hjem fra arbejde, får de lov at gokke lidt rundt i haven et par timer. Her spiser de små dræbersnegle blandt andet, og mange andre ting. De har gravet et par blomster op, men har ikke lavet slem ravage. Spirerne i køkkenhaven er som nævnt dækket, så de ikke bliver spist. 

Det her kan altså noget. Hjemmelagte æg. Det var lige lidt, før det bliver hverdag.

Det her kan altså noget. Hjemmelagte æg. Det var lige lidt, før det bliver hverdag.

Det blev en længere omgang, og jeg har endda sorteret adskillige afsnit fra. Men der er så meget gang i den derude, at det er svært at begrænse sig. Tak fordi du læser med så langt.

Husk at du kan skrive dig op, så du får et ping i din indbakke, når der er nyt på bloggen. Det foregår nederst på siden her (scroll ned).

Og så kan jo også være en guttermand eller -dame og stemme på Sorte Negle, der er nomineret til Årets Haveblog af Haveselskabet. Det foregår her.

Så så man lige mig … i apriludgaven af Haven.

Så så man lige mig … i apriludgaven af Haven.


















Chili for almindelige mennesker

Chili for almindelige mennesker

Ny køkkenhave 5: Ingen 'hungry gaps' her!

Ny køkkenhave 5: Ingen 'hungry gaps' her!