Krydderurter i haven: De uundværlige til de kølige himmelstrøg

Krydderurter i haven: De uundværlige til de kølige himmelstrøg

Når jeg går forbi et hjørne med krydderurter på planteskolen, kan jeg ikke lade være at puffe lidt til dem, gnide bladene mellem fingrene og snuse. Og jeg bliver fascineret af den mangfoldighed af dufte, teksturer og slagser, der er. Hjemmedyrkede krydderurter er noget helt andet end de ynkelige stakler, der står på hylderne i supermarkedet, og jeg kan blive helt dårlig af at tænke på, hvor meget energi, der er blevet brugt på at dyrke dem, for at de bare bliver brugt og smidt væk på et øjeblik. Og de er dyre at købe. Derfor vil jeg slå et slag for, at du dyrker dine krydderurter selv - eller bare nogle af dem.

Og krydderurter er virkelig for alle. Du kan have krydderurter i potte på terrassen eller altanen, du kan have krydderurter i højbede, du kan have krydderurter i vindueskarmen. De kan dyrkes i aflagte dåser med olivenolie, zinkbaljer. Ja enhver form for beholder - bare den har huller i bunden, for vandet skal kunne løbe fra. 

Jeg har dyrket mange forskellige - og der kommer flere til hvert år. Det er faktisk på vej til at blive lidt en besættelse, for når du først går i gang, opdager du, at der er mange sjove krydderurter, som du måske ikke lige kender. Eller der er mange slags af dem, du allerede kender. Timian er ikke bare timian. Basilikum er ikke bare basilikum.

Man kunne skrive et helt blogindlæg om hver af de her krydderurter - og det gør jeg måske hen ad vejen - men i første omgang samler jeg lidt til bunke.

Det første afsnit handler om nogle af dem, jeg dyrker i haven. Dem som de fleste kender og kan finde ud af at bruge, og som for mig er nærmest uundværlige. De er overvejende nemme at dyrke, især hvis man ved lidt om, hvordan de godt kan lide det. 

To slags persille - bakker med udplantningsplanter købt på planteskolen til en 20’er stykket.

To slags persille - bakker med udplantningsplanter købt på planteskolen til en 20’er stykket.


Persille i haven

Persillefrø er længe om at spire, så jeg vil anbefale, at du ikke sår dem selv. Jeg køber små bakker med udplantningsplanter på planteskolen, og for under 100 kr, får jeg både bredbladet og kruspersille til hele sæsonen - inklusive det meste af vinteren og foråret efter. Jeg skiller blot de små planter ad i nogle klumper, og planter dem i en række i et af højbedene, hvor jorden er god og får en masse kompost .

De første par uger passer jeg dem godt med vand. Når persillen har fået godt fat efter et par uger, begynder jeg forsigtigt at høste af den. Persille kan i teorien også dyrkes i en krukke på terrassen, men det kræver mere af dig i form af vand og gødning. Persille vil nemlig gerne have en del vand. I højbedene vander jeg en gang eller to om ugen, i perioder hvor det ikke regner, men det er svært at give præcise anvisninger her, for der er mange ting, der spiller ind: vind, temperatur og jordens kvalitet for eksempel.

Udplantningsplanterne i højbedet godt en måned senere, hvor jeg allerede har høstet masser af persille.

Udplantningsplanterne i højbedet godt en måned senere, hvor jeg allerede har høstet masser af persille.

Persille er en toårig plante, hvilket vil sige, at den vokser sig stor og stærk det første år. Året efter sætter den blomster - og frø, og når den har smidt frøene dør den. Jeg lader min persille være i haven hen over vinteren. Den kan nemlig godt tåle en del kulde, og hvis vinteren ikke er for kold, kan du høste en stor del af året. Om foråret skyder planten igen med friske blade, og det er her, at du skal plante dit næste hold persilleplanter ud, for snart vil den gamle plante gå i stok og blomstre. Når den lægger an til det, rykker jeg den op og smider den på komposten.

Jeg dyrker både kruspersille og bredbladet persille. De smager meget ens, synes jeg, men den bredbladede er måske lidt kraftigere i smagen. Jeg kan bedst lide konsistensen af kruspersille, men den kræver, at man er lidt grundigere, når man skylder den. Og hvorfor sige enten eller, når man kan dyrke begge? Når du høster, så pluk stilkene af med fingrene udefra, så midten af planten ikke bliver forstyrret. Det er her, det meste af væksten og fotosyntesen sker.

Persille kan fryses. Skyl den grundigt og tør bladene. Du kan enten hakke den og presse den i isterningsform, så du får små persilleblokke. Eller du kan fryse persillen hel. Frossen persille egner sig dog bedst til varme retter, fordi bladene bliver lidt slatne. Jeg gør det dog ikke, for jeg har persille i haven det meste af året.

Drilske dild

Sidste år kaldte jeg basilikum for min nemesis , og så gik det helt fantastisk med at dyrke den. Måske hvis jeg gør det samme med dild, vil jeg få lige så stor succes med den? Sandheden er nemlig, at dild nogle gange driller mig lidt. Jeg elsker dild og ville virkelig gerne have masser af den i haven.

Dild bliver bedst, hvis du sår den selv. Jeg forspirer, men planter ret hurtigt ud, når småplanterne er omkring 5 cm høje. Hvis planterne bliver for store, klarer de ikke omplantningen så godt, synes jeg. Så langt så godt.

Dild i højbedet. Indtil videre vokser den fint. Dild fylder ikke så meget ved jorden og kan derfor plantes mellem andre planter, der ikke er så pladskrævende. Her vokser dild mellem hvidløg.

Dild i højbedet. Indtil videre vokser den fint. Dild fylder ikke så meget ved jorden og kan derfor plantes mellem andre planter, der ikke er så pladskrævende. Her vokser dild mellem hvidløg.

Men her kommer det drilske. Jeg har et par gange oplevet, at min dild ser ud til at være godt i gang, men pludselig visner planterne . Jeg har læst mig til, at det sandsynligvis skyldes en svampesygdom, der bor i jorden. Nu har jeg plantet dild i højbedene, som jo har ny jord, og det går bedre dér. Jeg må prøve at huske ikke at plante dild samme sted flere år i træk.

Dild er programmeret til at blomstre om sommeren, og det vil den gøre, uanset hvornår du sår den. Derfor er det godt at starte tidligt på sæsonen. Dild kan nemlig tåle relativt lave temperaturer, og hvis du sår tidligt, har du dild i længere tid. Dild kan forspires allerede i marts - i vindueskarmen. I begyndelsen af april (lidt afhængig af vejret) kan småplanterne plantes ud i køkkenhaven. Hvis det er køligt, kan de evt. dækkes med lidt fiberdug. Jeg er grådig og vil gerne have dild hele sæsonen, så jeg har netop sået et hold dild mere, der kan tage over, når den der er godt i gang blomstrer. Og så sår jeg igen i august - hvis jeg husker det, så det er ikke for sent at så.

Koriander

Dild og koriander kan behandles på nogenlunde samme måde. De vokser bedst, når det ikke er alt for varmt. Når det bliver sommer, går de hurtigt i blomst. Derfor forspirer jeg koriander på samme måde som dild og planter småplanterne ud i april eller deromkring. Her i maj har jeg netop sået et hold mere, som jeg kan plukke af hen over sommeren, og så sår jeg igen i august. På den måde får jeg også koriander en stor del af året. Faktisk kan man være heldig og få koriander til at holde langt ind i vinteren. 

Jeg kan læse mig til, at koriander gerne vil have varme. Det er nu ikke helt min erfaring. Frøene skal have varme for at spire, men planten trives faktisk godt med kølige temperaturer. Hvis du ikke tror mig, kan du se min køkkenhaveguru Charles Dowding, der viser koriander frem, som gror hos ham hele vinteren i England. 

Den her koriander er sået i slutningen af marts og plantet ud i april. Det varer ikke længe, før den går i blomst, og så er bladene ikke spændende mere. Derfor har jeg sået et nyt hold frø, som kan tage over inden så længe.

Den her koriander er sået i slutningen af marts og plantet ud i april. Det varer ikke længe, før den går i blomst, og så er bladene ikke spændende mere. Derfor har jeg sået et nyt hold frø, som kan tage over inden så længe.

Pærenemme purløg

Hvis du synes, at dild og koriander lyder besværligt, så start med purløg. Det er nemlig pærenemt at dyrke purløg. Og det er en staude, så det kommer pænt igen år efter år. Et af årets første forårstegn er, når purløgets små spyd bryder gennem jorden, og den vokser hurtigt, så snart efter kan du høste masser af purløg til dine omeletter, eller hvad du nu har.

Purløg kan endda finde på at så sig flittigt i haven, hvis du lader den blomstre og gå i frø. Jeg har nu aldrig gidet at så purløg. Jeg køber den i supermarkedet, skiller løgene lidt ad og planter dem ud i køkkenhaven. En lang overgang havde jeg en purløgshæk i køkkenhaven, som var fin. Jeg nænnede dog ikke at klippe den ned, når den begyndte at blomstre, men det bør man, for ellers bliver stænglerne stive i det og ikke rare at spise. Men fin var den min hæk, og insekterne elskede den. Hvis du godt kan lide at se på purløgsblomsterne, kan du lade den blomstre lidt, og når den begynder at falme i farven, klipper du den helt ned til jorden. Den skal nok komme igen.

Kinesisk purløg kan anbefales.

Kinesisk purløg kan anbefales.

De sidste år har jeg også haft kinesisk purløg. Den minder om almindelig purløg, men har flade blade, som ikke bliver hårde i stænglerne. Den smager mildt af hvidløg end almindelig purløg, og den får hvide lidt løsere blomster.

Du kan sagtens dyrke purløg i krukker også, men som med alt andet kræver den så lidt mere pasning med vand. Purløg egner sig ikke til indendørs dyrkning i vindueskarm eller drivhus. Det bliver for varmt for den.

Mangfoldige mynte

Mynte er en vidunderligt ustyrlig plante, som det er tudenemt at dyrke. Men pas på. Lad være med at slippe den løs på steder, hvor den ikke må overtage, for den vil virkelig gro. Af samme grund har jeg mine mynter i krukker på terrassen.

Om mynte siges det, at den græske underverdens gud Hades lod sig forføre af den skønne nymfe Mintha og var Persefone utro. Det var Persefone træt af - ja faktisk blev hun stiktosset og forvandlede Mintha til støv. Op ad støvet voksede en plante, og det er den, vi i dag putter i vores Mojitos. Velbekomme.

Den bedste mynte

Mynte er virkelig nem at formere, så hvis du kender en, der har god mynte, så bed om en stikling og sæt den i vand. Den vil hurtigt slå rødder, og så kan du plante den i en potte med jord. For et par år siden havde jeg ekstra myntestiklinger, så jeg plantede et par af dem ud i et af havens vilde hjørner. Nu drøner mynten rundt dér sammen med skvalderkål og padderokker, og de holder hinanden fint i skak. Når mynten blomstrer, summer det af insekter.

Fire slags mynte i krukke.

Fire slags mynte i krukke.

Der findes mange slags mynte - 15 arter, har jeg læst mig til. Og de krydser sig nemt arterne i mellem, så du kan købe endnu flere. Jeg har fem forskellige - alle i krukker, som jeg godt kan lide. Jeg kan især anbefale marokkansk mynte, pebermynt, æblemynte, svejsisk mynte - og så er bergamottemynte virkelig god til te.

Så er du godt i gang med krydderurterne. Næste gang skal vi til Middelhavet eller deromkring og kigge på nogle af de mere kuldskære, men lige så uundværlige krydderurter.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget som helst, kan du scrolle ned på siden og skrive dig på mailinglisten, så får du et plim i mailboksen, når der er nyt her på bloggen.

Du kan også følge med på Instagram, hvor der er billeder fra haven sådan cirka hver dag. Her hedder jeg @sorte.negle.

Endelig kan du være så flink at stemme på Sorte Negle, der er nomineret til Årets Haveblog af Haveselskabet. Det kan du gøre her - du behøver ikke stemme i alle kategorierne.

Krydderurter i haven 2: De uundværlige fra de varme lande

Krydderurter i haven 2: De uundværlige fra de varme lande

Chili for almindelige mennesker

Chili for almindelige mennesker