Efterårsbladenes kemi

Efterårsbladenes kemi

I sidste weekend gik jeg tur med min familie på Bispebjerg Kirkegård og beundrede efterårstræerne. Og da jeg blev spurgt, havde jeg ikke en ordentlig forklaring på, hvorfor nogle træer bliver røde og andre gule eller orange. Altså jeg ved godt, at det er noget med klorofyl og sårn, men nærmere kunne jeg ikke komme det. Altså har jeg været i studerekammeret for at finde ud af, hvad der sker i træernes blade om efteråret, og her er, hvad jeg har fundet ud af. Det handler om kemi.

Hvorfor taber træerne deres blade?

Selv om solen stadig skinner på os her i oktober, så gør den det i kortere tid, og det sætter alt muligt i gang. Ikke bare i os mennesker, men også i træerne, for sådan nogle blade kræver en hel del energi, og den skal træerne have fra solen. Det vigende lys er altså det første signal til, at nu er det tid at sætte energiforbruget ned og forberede vinterens dvale. Også de koldere nætter sætter fart i tingene.

 Det var dette træ - en japansk løn - der udløste spørgsmålet om træernes farver.

Det var dette træ - en japansk løn - der udløste spørgsmålet om træernes farver.

De små årer i bladene, som transporterer saft til og fra bladene, lukker sig gradvist, og ved bladets base dannes et lag celler, der adskiller bladene fra grenene. Når træet har lukket forbindelsen mellem grene og blade, så daler bladene til jorden og bliver til ny næring til træet hjulpet på vej af svampe, orme, bakterier og andre nyttige nedbrydningstyper. Smart recycling.

Så derfor ryger bladene, men hvorfor skifter de så farve, før de ryger, og hvorfor bliver nogle gule og andre røde? 

Hvorfor har træer grønne blade?

Bladene har faktisk haft potentialet til deres flotte efterårsdragt hele sommeren i form af forskellige farvepigmenter i cellerne, men det dominerende stof klorofyl absorberer især solens røde lys, men ikke det gule og blå. Blander du gult og blåt får du … tada: grønt.

Klorofyl er som bekendt vigtigt for fotosyntesen, men klorofyl nedbrydes, så træerne skal hele tiden producere mere, og det begynder at knibe, når det bliver koldere, og dagen bliver kortere. Derfor tager de fleste træer en pause fra den tjans om vinteren og lever af sukkerstoffer, som de har lagret. Og når der så er mindre klorofyl i bladene, ja så træder nogle af de andre pigmenter frem. 

 Her kan du beundre de flotte carotenoider, der giver mit figentræ (som aldrig har været så stort som i år) de flotte gule farver. Caro-hva’-for-noget tænker du måske? Jo, læs videre, så får du svaret.

Her kan du beundre de flotte carotenoider, der giver mit figentræ (som aldrig har været så stort som i år) de flotte gule farver. Caro-hva’-for-noget tænker du måske? Jo, læs videre, så får du svaret.

Hvorfor skifter bladene farve?

Forskellige træer indeholder forskellige pigmenter i varierende mængder, og derfor får de forskellige farver om efteråret. De træer, der bliver gule og orange, har carotenoider i bladene. De bidrager til at absorbere solens energi under fotosyntesen. Carotenoider er mere stabile molekyler end klorofyl, så de vil stadig være til stede, når klorofyllet er nedbrudt, og de absorberer lys i det blågrønne spektrum og ser derfor gule ud. Det er fx birketræer, asketræer og tilsyneladende også figentræer. Mit er i hvert fald helt gult lige nu, som du kan se.

En anden slags pigment er anthocyanin, som giver bladene røde og rødlilla farver. Ligesom carotenoider nedbrydes det også langsommere end klorofyl, og hvis bladet indeholder meget anthocyanin i forhold til carotenoider vil bladet være rødt. derfor kunne vi beundre træerne på Bisbebjerg Kirkegård. De gyldne, orange og brune farver, er nogenlunde konstante fra år til år, for mængden skifter ikke med vejret. De røde farver derimod kan være mere eller mindre intense, og særligt efter en solrig sommer, hvor der virkelig har været fut i fotosyntesen, bliver farverne flotte. Det kan vi nyde godt af. Lidt endnu, og jeg kan varmt anbefale en runde på Bispebjerg Kirkegård.

 Hvis du nu ikke kan nå kirkegården, så skal du altså have dens flotteste træ at se. Det er et pragteksemplar af et ambratræ, som får min lille starut i haven på 3 meter til at blegne lidt. På engelsk hedder træet ‘Sweetgum tree’, fordi bladene har en sødlige lidt grannåle-agtig duft, når du knuser dem.

Hvis du nu ikke kan nå kirkegården, så skal du altså have dens flotteste træ at se. Det er et pragteksemplar af et ambratræ, som får min lille starut i haven på 3 meter til at blegne lidt. På engelsk hedder træet ‘Sweetgum tree’, fordi bladene har en sødlige lidt grannåle-agtig duft, når du knuser dem.

Husk, at du kan få nyt fra mig og mine Sorte Negle lige durk i din mailboks. Du skriver dig på listen nederst på siden. Ingen spam, ama’r halshug. Du kan også skrive til altidsortenegle@gmail.com med ris, ros, ønsker og forslag til emner, der skal en tur på bloggen. Eller du kan dele dine flotte efteårsbilleder med mig. Det er altid sjovt at høre fra jer.

En havetosses emotionelle årshjul

En havetosses emotionelle årshjul

Er du dus med vinterens fugle?

Er du dus med vinterens fugle?